Twisted sweet potato

Første gang jeg så disse skruede kartofler var på en ferie for mange år siden i Sydspanien. De var lavet af almindelige kartofler, og de blev friturestegt i en stor gryde med olie. Jeg smagte dem aldrig, men var ret imponeret af hvordan de var lavet.

For ikke så længe siden dukkede de op igen, denne gang i Salatboden (hvis ikke du kender Dominiques profil på Instagram – skynd dig derover når du er færdig med at læse her. Der vrimler af lækker grøn, inspiration). Dominiques ‘Blærerøvskartofler’ er lige som i Spanien lavet af de almindelige kartofler, men bagt med en god olivenolie.

Dem der kender mig, og dem der følger mig på Instagram, ved at jeg er fuldkommelig tosset med søde kartofler. Jeg spiser dem lige så snart jeg kan finde en mulighed for det og her på siden har jeg tidligere delt, hvordan jeg spiser dem f.eks.

Og nu har jeg selvfølgelig også kastet mig ud i disse skruede kartofler og kompletterer hermed med endnu en opskrift på søde kartofler her på siden; twisted sweet potato.

Twisted, sweet potato

Portioner

4

portioner
Forberedelse

20

minutes
Færdige på

1

hour 

30

minutes

Ingredienser

  • 8 aflange søde kartofler

  • 2 spsk. olivenolie

  • 1-2 fed hvidløg

  • lidt tørret timian

  • flagesalt

  • chili flager

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Vask kartoflerne grundigt og skær derefter tynde riller i dem, på same måde som når du laver hasselback kartofler. Læg evt. kartoflerne mellem to chopsticks for at undgå, du skærer helt igennem.twisted sweet potato
  • Vend derefter kartoflen og skær igennem diagonalt – pas på du ikke skærer helt igennem.twisted sweet potato
  • Læg kartoflerne på en bradepande med bagepapir og pensl dem hele vejen rundt med ca. halvdelen af olien.
  • Bag dem i første omgang i ca. 30 minutter og tag dem derefter ud af ovnen og lad dem køle lidt af.
  • Stik nu et grillspyd igennem hver kartoffel, og ‘træk dem lidt ud’ på pinden så at de åbner sig.
  • Pensl med den sidste olie og drys med flagesalt og lidt chili. Bag dem i yderligere ca. 45 minutter, eller indtil de er sprøde og har en gylden farve.


Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*