Hvis du er en af dem som synes at det er svært at få nok grøntsager, kan denne opskrift måske være til hjælp. Suppen kan laves ud fra de grøntsager du har hjemme – lige denne opskrift blev til en dag, hvor jeg selv skulle tømme køleskabet på ‘gamle grøntsager’. Opskriften kan bruges til inspiration, men husk at også bruge det, du har liggende og skift ingredienserne ud efter hvad du har i køleskabet.
En kvart selleri, en porre, et par kedelige kartofler eller gulerødder (eller hvad du nu har) – ned med dem i gryden og blend dem til en cremet suppe. En stor fordel med denne opskrift er, at du bruger vandet som grøntsagerne har kogt i og bevarer på den måde c-vitaminerne.
En anden stor fordel er, at man nemt kan supplere med for eksempel lidt rejer eller tern af grillet kylling, hvis ikke alle omkring bordet er lige motiverede til en kødfri dag. Her hjemme skar vi resterne af søndags-stegen i små tern og lagde det i en skål ved siden af. Så blev alle glade 🙂
Cremet grøntsagssuppe
4
Antal portioner15
minutter30
minutterIngredienser
175 g sød kartoffel
175 g gulerødder
175 g kartofler
175 g gul løg
1 spsk. rød karrypasta
1 spsk. jomfru kokosolie
1 fed hvidløg
3-4 cm gurkemejerod
1 dl røde linser
1 liter vand
et par cm frisk ingefær
50 g frisk spinat
1 lille dåse kokosmælk
chilipulver, salt og peber
Ristede græskarkerner til drys
Sådan gør du
- Hak de gule løg, gurkemeje og hvidløg og svits dem sammen med den røde karrypasta i kokosolien
- Vask og skær kartofler, søde kartofler og gulerødder i tern og læg dem og de røde linser i gryden sammen med det svitsede løg
- Hæld vand over og lad det koge i ca. 20 minutter eller indtil grøntsagerne er møre
- Blend suppen sammen med den friske ingefær
- Hæld tilbage i gryden og tilsæt kokosmælk og evt. lidt vand (hvis suppen er for tyk)
- Skyl den friske spinat og læg den i suppen.
- Lad suppen lige koge op igen og smag af med salt, peber og evt. chili
Notes
- Top evt. med rejer eller stegt kyllingebryst i tern.
Pingback: 5 sunde opskrifter med søde kartofler - Malins Mad