En skål med hummus er altid lækkert at have stående i køleskabet, og det kan faktisk bruges til rigtig meget. Her hjemme spiser vi det ofte som tilbehør til alt muligt, og hummus’en ender ofte med at blive prikken over i. Det er utroligt nemt at lave, og kan varieres på rigtig mange måder. Her har jeg lavet en cremet bønnehummus med citrus og gad vide, om den ikke blev serveret til vores spinattærte med kantareller… Det var ligesom det, som stod på menuen og hummus’en stod i køleskabet klar til brug.
En klar favorit her hjemme er at bruge hummus som dip til grøntsager. Et par skrællede gulerødder og en skål med hummus er et fantastisk mellemmåltid – også for en teenager. Min egen teenager er ret hardcore hvad det angår, og spiser gerne bladselleri til sin hummus.
Du kan bruge hvide, kogte bønner på dåse, men jeg vil opfordre dig til at koge dine egne bønner. Det er så nemt, de smager så meget bedre og det er så meget billigere…
Udover denne bønnehummus, har du måske også lyst at prøve:
Ønsker du mere inspiration til antiinflammatorisk kost? Så følg meget gerne med på Instagram:
Bønnehummus med citrus
5
minutter5
minutterIngredienser
3 dl kogte, hvide bønner
skal og saft fra ½ økologisk citron
1 spsk. olivenolie
lidt tørret koriander
salt & peber
evt. lidt vand
Sådan gør du
- Læg alle ingredienser i en foodprocessor og bland dem sammen til en cremet hummus. Tilsæt evt. lidt mere vand hvis den bliver for tyk.
- Opbevar din hummus i en tæt beholder i køleskabet.