De 9 mest besøgte opskrifter, 1. kvartal 2020

Malins Mad er en antiinflammatorisk madblog og her deler jeg opskrifter på både hovedmåltider, salater, morgenmad og lidt lækkert til kaffen. De fleste af mine opskrifter her på siden tilhører kategorien hovedmåltider, men der er vist ingen tvivl om, hvad I er mest til 😉 Halvdelen af de opskrifter der har fået flest besøg, er fra kategorien ‘Desserter og lidt sødt til kaffen’.

I dette indlæg har jeg samlet de 9 opskrifter der er blevet besøgt flest gange i det første kvartal 2020. Traditionen tro, starter jeg nedtællingen fra nummer 9 og afslutter med den opskrift der har fået flest besøg.

‘Best nine’ fra Malins Mad 1. kvartal 2020 – værsgo’.


Nr. 9 Overnight oats med blåbær

overoats med blåbær

På en 9. plads finder vi denne opskrift og det er den morgenmad, der har fået mest opmærksomhed på siden. Det er ikke helt uden grund. Den er utrolig nem at lave og det bedste ved den – udover at den er sund og smager fantastisk – er at den står og venter på dig om morgenen når du står op. True love.

Nr. 8 Chokoladekugler med kikærter

chokoladekugler

Dette er en af de første opskrifter jeg lagde på bloggen, og den får stadigvæk mange besøg. Gennem at bage med bælgfrugter får man på en god måde lidt sunde proteiner til kaffen og det er denne opskrift et eksempel på.

Nr. 7 Golden milk

Golden milk

Måske er det den nuværende situation der gør at opskriften stadig bliver så besøgt. Desværre er der ikke andre måder at beskytte sig på lige nu, end ved at holde afstand og vaske hænderne grundigt. Men sund og god – det er den, denne Golden Milk.

Nr. 6 Falafel med hasselnødder

falafel

Falafel med hasselnødder er den hovedret på bloggen der er blevet besøgt næst flest gange. Det er dog meget tæt løb mellem den og mellem nummer 5 på denne liste.

Nr. 5 Antiinflammatorisk gryderet med linser

En af de helt store favoritter her hjemme og en af de første plantebaserede opskrifter der blev godkendt af hele familien. Den er nem at lave og fyldt med antiinflammatoriske krydderier.

Nr. 4 Cremet chokoladebrownie med crunchy peanuts

chokoladekage

Billedet taler næsten for sig selv og det kommer slet ikke bag på mig, den kom helt op på en 4. plads. Det har den gjort sig fortjent til! Den er virkelig både cremet og crunchy og kombinationen af sødt og salt er ikke til at stå for!

Nr. 3. Raw brownie

raw brownie

I kan nok fornemme, at vi er kommet til top 3, nu er der kun søde sager tilbage på listen… Dem der kende mig, ved at jeg har noget med lakrids og helt sikkert også noget med ‘knas og crunch’. Derfor er dette også en af mine egne favoritter!

No. 2. Sunde Snickers

sunde snickers

Den her er lidt vild! Det er ikke mere end 24 timer siden jeg delte opskriften og den har overhalet (næsten) alle andre snolder! Med kun 4 ingredienser kan du lave din egen sunde snickers – har du nået det endnu?

Nr. 1. Sunde chokoladekugler med lakrids

And the winner is…
Jo jo, endnu noget lækkert med chokolade 🙂 Opskriften er en af de opkrifter der har ligget på bloggen længst, men is (åbenbart) still going strong.

Det var de 9 opskrifter som har fået flest besøg indtil videre i 2020. Jeg regner med at lave et lignende indlæg når vi er på den anden side af årets anden kvartal – det bliver spændende at se, om jeg kan flytte fokus fra chokolade til supper og salater 😉

Hvis du har nogen ønsker til indhold eller hvis du har kommentarer eller spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en kommentar længst ned på siden. Hvis du har prøvet nogen af mine opskrifter, vil jeg også rigtig gerne høre fra dig! For mig er det guld værd, når I deler jeres ønsker og oplevelser med mig. Du har også mulighed for at sende mig en privat besked, hvis du ønsker det.

Ha’ fortsat dejlig dag!

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*