Antiinflammatorisk gryderet med linser

Denne plantebaserede gryderet, er klar favorit her hjemme. Jeg kalder den ‘antiinflammatorisk’, da der ikke blive sparet på de antiinflammatoriske krydderier. Mmm, duften der spreder sig i køkkenet, når man svitser hvidløg, spidskommen, kanel og kardemomme i kokosolien…

Mange husker linser fra sin barndom som noget helt forfærdeligt og vælger bevidst måltider med linser fra. Det er ærgerligt! Denne ret har intet med barndommens sønderkogte linser at gøre, og hvis du tilhører ovennævnte kategori, burde du helt sikkert give denne gryderet en chance.

Jeg ønsker at jeg kunne tage æren for opskriften, men den oprindelige opskrift kommer fra de to fantastiske kvinder fra Food Pharmacy. Jeg har oversat den fra svensk og lavet nogle små ændringer, men Lina og Mia skal have æren for opskriften. Hvis du ‘orker’ at læse svensk (eller engelsk) vil jeg virkelig anbefale dig at besøge deres hjemmeside! Jeg kan også varmt anbefale deres fortælling om tarmflora og antiinflammatorisk mad – bogen findes også oversat til dansk 🙂

Antiinflammatorisk gryderet med linser

Antal portioner

6

Antal portioner
Forberedelse

15

Klar på

40

Ingredienser

  • 1 spsk. kanel

  • 2 tsk. spidskommen

  • 2 tsk. gurkemeje

  • 1 tsk. chilipulver

  • 1 tsk. kardemomme

  • sort peber

  • 2 spsk. jomfru kokosolie

  • 1 gult løg

  • 2 fed hvidløg

  • 2 spsk. frisk ingefær

  • 1 spsk. frisk gurkemeje

  • 3 dl røde linser

  • 2 dåser hakkede tomater

  • 4 dl vand

  • 1 dåse kokosmælk

  • 2 store, revne gulerødder

  • 125 g frisk spinat

Sådan gør du

  • Bland alle de tørre krydderier sammen og steg dem på svag varme i kokosolien. Pas på, de ikke brænder på!
  • Tilsæt hakket løg og hvidløg og lad det stege indtil løget er gennemsigtigt
  • Hæld derefter revet ingefær og revet gurkemeje samt linser, de knuste tomater, vand og kokosmælk i gryden.
  • Lad gryden stå og simre i 20-30 minutter
  • Tilsæt evt. lidt mere vand
  • Vend til sidst de revne gulerødder og spinaten i gryden. Smag af med salt.

Notes

  • Server med ris (gerne sorte ris) og en blandet salat.

6 kommentarer

  1. Pingback: Chili sin carne - Malins Mad - nem og lækker blantebaseret Chili sin carne

  2. Pingback: Beluga med Garam Masala - Malins Mad - nem og hurtig aftensmad

  3. Pingback: Antiinflammatorisk madklub - Malins Mad

  4. Pingback: De 9 mest besøgte opskrifter, 1. kvartal 2020 - Malins Mad

  5. Pingback: Antiinflammatorisk kost: En miniguide for nybegyndere - Malins Mad

  6. Pingback: Dhal - en antiinflammatorisk win-win - Malins Mad - nem og hurtig aftensmad

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*