Antiinflammatorisk madklub

I december måned spurgte jeg på Facebook, om der var nogen der var interesseret i at mødes for at lave lidt antiinflammatorisk mad sammen. Mit indtryk er, at mange gerne vil i gang med at spise antiinflammatorisk, men at næsten lige så mange synes, at det er svært at komme i gang. Forvirringen omkring hvad som er ‘go’ eller ‘no-go’ er ret stor, og jeg tror desværre, at mange gør det mere kompliceret, end det egentlig er.

madklub

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet af svar på mit indlæg, men jeg havde håbet, at jeg kunne samle en lille gruppe på 5-6. Interessen var meget større end så, og jeg modtog i alt omkring 100 svar. Mange boede langt fra Aalborg, men ønskede et lignende initiativ i nærheden af hvor de bor. Det var lidt tankevækkende, så med dette indlæg håber jeg på at kunne inspirere andre, til at gøre det samme som jeg lige har gjort; invitere folk hjem til en lille hyggelig ‘madklub’.

Selv om vi var 5 kvinder som aldrig havde mødt hinanden før, fik vi en rigtig hyggelig formiddag sammen. Det var ret vildt at se, hvor hurtig vi fandt hinanden og hvordan snakken gik helt af sig selv! Vi talte selvfølgelig meget om mad og udvekslede råd og gode idéer. Men snakken kom vidt omkring og vi fik da også grinet sammen.

En positiv oplevelse – og en bekræftelse på at man sagtens kan tage ud og møde fremmede mennesker og så havde det hyggeligt!

Bodil
madklub

Det hele var egentlig meget simpelt. Jeg havde fundet nogle relevante opskrifter, købt ind og stillede det hele frem i køkkenet. Vi fik en kop kaffe og en Chokoladekugle når de kom – lige for at hilse på hinanden før vi gik i gang i køkkenet.

Jeg havde forberedt mig godt og placeret opskrifterne ved 5 forskellige ‘arbejds-stationer’ hvor jeg også lagt frem, hvad den enkelte skulle bruge af udstyr. Det gjorde det lidt nemmere for mig at overskue at jeg virkelig havde det udstyr, vi skulle bruge, og det sparede tid for de andre.

Vi fik spist sammen og her skred tidsplanen gevaldig for os 🙂 Snakken gik og det gjorde uret også, men det var vel bare et tegn på at vi hyggede os ❤

7 gode råd og idéer

Nedenunder har jeg samlet lidt tanker og et par gode råd til dig, som gerne vil prøve at lave en lille madklub.

  • Kast dig ud i det! Hvis du føler at du selv ikke rigtig har noget at ‘byde på’ i forhold til viden og inspiration, så ræk hånden ud efter andre der har på samme måde. For I er mange! (Du finder mange af dem i denne fantastiske Facebook-gruppe). Jeg synes selv at det var lidt grænseoverskridende og havde dagene op til lidt sommerfugle i maven fordi jeg ikke helt vidste hvad de andre havde af forventninger. Men se det for hvad det er: et par hyggelige timer i køkkenet sammen med andre, som også gerne vil blive klogere på antiinflammatorisk kost. Jeg er sikker på, at alle i gruppen enten kan inspirere eller lade sig inspirere.
  • Jeg havde foreberedt opskrifter både til et helt måltid, et par salater, dessert samt knækbrød og hummus. Mindre kan (nok med fordel) også gøre det! Lav evt. et tema som f.eks. morgenmad eller madpakke idéer.
  • Planlæg 1 opskrift per person, så at alle har noget at lave. Det gør det også lidt nemmere at planlægge tiden. Hvis ikke du aner hvad I skal lave, så spørg de andre i gruppen efter idéer eller find opskriften på nettet. Måske kan du bruge inspiration fra vores dag (længst ned i indlægget).
  • Vi kunne sagtens være fem eller seks eftersom vi har et stort køkken med meget arbejdsplads. Hvis du har et mindre køkken kan i måske være tre eller fire, og måske kan I også bruge køkkenbordet som arbejdsplads?
  • Jeg havde afsat 2½ time til arrangementet, og det tror jeg var ganske passende. Vi startede med en kop kaffe for at lige sige hej til hinanden, men hvis vi skulle samle gruppen igen, tænker jeg at 2 timer ville være nok (hvis man også begrænsede menuen lidt). Nu ‘kender’ vi jo allerede hinanden og ville bare kunne gå i gang i køkkenet med det samme.
  • Forbered dig godt før de andre kommer for at spare tid. Jeg fik printet de opskrifter vi skulle bruge og lagde både opskrifter, ingredienser og køkkenredskaber frem. Dine gæster ved med sikkerhed ikke hvor du har gemt dine havregryn og din kartoffelskræller.
  • Husk at planlægge opskrifterne efter de redskaber og hvidevarer du har til rådighed. De fleste har jo kun én ovn, et komfur og én blender, så sørg for at ikke alle skal bruge ovnen samtidig.

Dejligt at dele tips med hinanden så som måden at tage kerner ud på et granatæble eller bruge hvidløgspresser til gurkemejerod.

Lone

Dagens meny

Jeg havde planlagt menyen så at alle skulle have noget at lave, uden at vi kolliderede ved ovnen eller komfuret. Vi fik en linsegryde med sorte ris og to slags salater. Derudover blev der lavet grøn hummus og bagt knækbrød og en lille chokolade-brownie til dessert. Man behøver som sagt ikke at lave så mange ting, og set i bakspejlet havde det nok været bedre at springe brød og hummus over og i stedet evt. lave en ekstra salat.

Antiinflammatorisk linsegryde

Jeg tænkte at der hellere burde være en opskrift fyldt af antiinflammatoriske krydderier, og derfor valgte jeg denne. Den var den første, plantebaserede ret som jeg med succes fik serveret her hjemme, og den er blevet lavet mange gange siden!

grønkålssalat

Madklubbens grønkålssalat

Der er stadig mange der undgår frisk grønkål fordi den er så strid at få i munden, derfor skulle en grønkålssalat selvfølgelig også på menuen. Her blev den fint hakket sammen med persille og pebermynte og blandet sammen med granatæble, selleri og en syrlig dressing med citron.

bønnesalat

Bønnesalat med persille

Nykogte hvide bønner blandet med hakket bredbladet persille og hvidløg – supernemt! Salaten kan spises som den er, eller bruges som base til andre salater. Bland den f.eks. med finthakket grønkål og et æble i tern eller med frisk spinat, halve cherrytomater og sorte oliven.

Glutenfri knækbrød

Et knækbrød bagt med alverdens kerner og frø. Det er hurtig blandet sammen og nemt at rulle ud mellem to bagepapir. Det er noget jeg selv burde bage oftere, da jeg er ved at købe mig fattig i lækre kerneknækbrød – de er nemlig ret dyre at købe.

spinathummus

Spinathummus

En ganske almindelig hummus – bare tilsat en stor håndfuld spinat. Jeg førsøger at klemme grøntsager ind alle mulige og umulige steder for at nemmere komme op på de 600 gram om dagen. Dette er en måde at gøre det på.

chokoladekage

Cremet chokoladebrownie

Dagens dessert blev denne chokoladebrownie bagt på dadler. Den er hurtig blendet sammen og skal kun have 10 minutter i ovnen. Kagen er (ikke uden grund) en af de opskrifter på hjemmesiden som fået flest besøg. Kagen holder flere dage i køleskabet så jeg fik glæde af resterne flere dage efter.

Jeg håber at jeg kan inspirere flere rundt om til at samles omkring madlavning og spisning. Hvis du har spørgsmål til idéen, kommentarer eller måske forslag – skriv gerne et par linjer nedenunder!

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*