Inspirationen til disse fuldkornsboller med tranebær og valnødder fandt jeg på en hyggelig café i Præstø. Bollerne er saftige, sprøde og fyldt med knasende valnødder og søde tranebær. Jeg har bagt dem med både surdej og gær, så du kan vælge den version, der passer dig bedst.
Fra naturen til mit køkken
Hvad kan man egentlig finde i naturen lige nu? Jeg har været ude og kigge og kom hjem med både brombær, mirabeller og brændenældefrø. Tre ret forskellige ting, som jeg har brugt på hver sin måde i køkkenet. Måske kan det inspirere dig til selv at gå en tur og se, hvad du kan finde derude.

