Lionbar med puffede fuldkornsris

Få en gratis prøvepakke

Tre ingredienser, og den der giver baren det fantastiske knas, er fuldkornsris. Lyder det for godt til at være sandt? Jo, men den er altså god nok. Jeg har lavet en lidt sundere version af en Lionbar med puffede fuldkornsris. Og det blev lige så godt, som jeg havde håbet på.

“Det her er nok den bedste snack, du har lavet ever,” sagde Nicolai. Haps! Jeg fik besked på at skynde mig at tage billedet, så han kunne få et stykke mere. Eller to.

Puffede brune ris bliver ikke helt så luftige som puffede hvide ris, men de bliver virkelig sprøde og passer fantastisk i en chokoladebar. Jeg har prøvet lidt af hvert i jagten på en vellykket opskrift, og du skal vælge ris, der er parboiled, for at få det bedste resultat (jeg fandt mine i Bilka).

Kunne du også tænke dig en sundere version af Snickers?

Sprøde chokoladebarer med puffede fuldkornsris

Ingredienser

  • Puffede ris
  • 1 dl parboiled fuldkornris

  • 1-2 dl fint salt

  • ‘Lion bars’ med puffede ris
  • 2 dl puffede ris

  • 100 g mørk chokolade 70 %

  • 1 spsk. peanutbutter

Sådan gør du

  • Læg risene i vand i ca. 10 minutter. Hæld vandet fra og lad dem dryppe godt af.
  • Tør risene på en pande ved svag varme, indtil al fugt er væk.
  • Varm en god mængde fint salt op på en pande, til det er meget varmt.
  • Tilsæt risene og lad dem poppe, ligesom popcorn. Når de stopper med at poppe, er de færdige. Du kan teste varmen ved først at tilsætte et par enkelte riskorn. Hvis de popper inden for et par sekunder, er saltet klar.
  • Hæld derefter saltet fra gennem en finmasket si, så du kun har de puffede ris tilbage.
  • Smelt chokoladen over vandbad og rør peanutbutter i. Vend de puffede ris i chokoladeblandingen.
  • Fordel massen på bagepapir og tryk den flad. Sæt på køl, til den er fast.
  • Skær i strimler, kuber eller små tern.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*