Linsesuppe

Linsesuppe med røde linser og tomater – en af mine absolutte livretter! Grunden til dette er ikke kun det, at den smager fantastisk, men den er også både supernem og lynhurtig at lave – du skal ikke bruge mere end 10 minutter i køkkenet. Resten af tiden passer den sig selv og du kan nyde de 20 minutter suppen skal koge med f.eks. en god bog. Med en pris på ca. 5 kroner per portion, burde det i hvert fald ikke være prisen der afholdt dig for at prøve denne suppe. Og så er den jo sund – så klart.

Linsesuppe laver jeg ofte, hvis ikke jeg har fået planlagt aftenens middag. Suppen indeholder nemlig ingredienser, som jeg som regel altid har hjemme. Det er det smarte med plantebaseret kost, man skal ikke huske at tage kød op af fryseren, linser og bønner står altid klar til at bruges her og nu. Dåsetomater, løg og bouillon – er det ikke også ingredienser, som du ofte har der hjemme? Så vil jeg foreslå at du prøver denne suppe, for den smager altså ikke mindre end fantastisk! Og lav gerne dobbelt portion, så har du også middagen klar til i morgen.

Hvis du har lyst til at prøve andre opskrifter med linser, har du måske lyst til at kaste dig ud i en omgang knækbrød eller hvorfor ikke en vegetarisk lasagne?

Linsesuppe

Recipe by Malin
Antal portioner

4

Antal portioner
Forberedelse

10

minutter
Klar på

30

minutter

Ingredienser

  • 2 dl røde linser

  • 2 gule løg

  • 1 spsk. olivenolie

  • 1 liter vand

  • 1 bouillonterning

  • 1 spsk. paprikapulver

  • 1 tsk. salt

  • 1 laurbærblad

  • 2 fed hvidløg

  • 2 dåser hakkede tomater

  • 1 tsk. honning (eller sukker)

  • 1-2 tsk. æblecidereddike

Sådan gør du

  • Pil og hak løg. Steg den blød i olien i en gryde.
  • Skyl linserne og tilsæt dem i gryden sammen med vand, bouillonterning, paprikapulver, salt, lagerblad, presset hvidløg og de hakkede tomater.
  • Lad suppen simre i ca. 20 min og smag af med salt, eddike og honning.
  • Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis suppen er for tyk.

En kommentar

  1. Pingback: Chili sin carne - Malins Mad - opskrift på blantebaseret Chili sin carne

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*