Veganske linsebøffer med solsikkekerner

Altså, jeg havde forestillet mig at jeg skulle lave en opskrift på linsebøffer krydret med dild eller persille. Det var ligesom min plan, når jeg gik i gang i køkkenet… Så fik jeg øje på limen og ingefæren og så fik opskriften pludselig en helt anden drejning end jeg planlagt. Bøfferne blev i hvert fald gode, så indtil videre må I ‘nøjes’ med denne opskrift, og så må jeg se, om jeg på et senere tidspunkt kan få drejet en mere skandinavisk opskrift sammen…

Jeg valgte at stege bøfferne i kokosolie. Hvis ikke du bryder dig om smagen af kokos, kan du vælge at stege dem i olivenolie eller rapsolie.

Jeg serverede linsebøfferne sammen med en citrusdip med mynte. Du finder opskriften på dippen her.

Veganske linsebøffer med solsikkekerner

Antal portioner

8

Antal portioner
Forberedelse

20

minutter
Klar på

2

timer 

30

minutter

At opskriften tager over 2 timer, skyldes at linserne skal lægges i blød.

Ingredienser

  • 3 dl tørrede, røde linser

  • 1 gult løg

  • 1 fed hvidløg

  • 150 g gulerødder

  • 1-2 tsk. sambal oelek

  • 1 dl solsikkekerner

  • ½ dl sesamfrø

  • revet skal fra en økologisk lime

  • 1 fed hvidløg

  • Et par cm frisk ingefær

  • 1 tsk. salt

  • kokos- eller olivenolie til stegning

Sådan gør du

  • Læg linserne i en skål med vand et par timer før du skal bruge dem
  • Hæld vandet fra linserne, skyl dem og blend dem til en dej
  • Riv gulerødderne og ingefæren. Hak løg, press hvidløg og riv skallet på limen. Bland alle ingredienser ned i ‘linse-dejen’.
  • Bland samtlige ingredienser godt sammen og form dejen til 8 bøffer. Steg dem i kokosolie et par minutter på den ene side, før du vender dem om og steger den anden side.

Notes

  • Servér med en stor blandet salat og evt. fuldkornsris eller søde kartofler.
  • Hvis der bliver en bøf til overs, hak den i mindre stykker og bland den sammen med lidt blandet salat til madpakken dagen efter. Det tips kan også bruges til Bønnebøfferne med søde kartofler og Falafelkuglerne.
     

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*