Måske kan man ikke rigtig tillade sig at kalde denne salat for en tabbouleh? Jeg har fjernet både bulgur, tomater og persille og det der egentlig er tilbage af den originale opskrift, er olivenolien og citronsaften. Men i brist på bedre navn, får I her opskriften på min vinterversion af tabbouleh med grønkål, eller en grønkålstabbouleh.
Jeg brugte citronolien fra fra Olivers&Co til de ovnbagte gulerødder og søde kartofler. Hvis ikke du har den, kan jeg virkelig anbefale dig at prøve den – den er ikke mindre end fantastisk! Du kan alternativt bruge revet citronskal fra 1 økologisk citron sammen med almindelig olivenolie.
En lidt mere ‘original’ opskrift på Tabbouleh, finder du her.
Grønkålstabbouleh
4
portioner20
minutter40
minutterIngredienser
175 g fint hakket, frisk grønkål
1 dl quinoa
250 g søde kartofler
250 g gulerødder
1 spsk. olivenolie (evt. med citronsmag)
salt
- Dressing
Revet skal fra en økologisk citron
2-3 spsk. presset citronsaft
2 spsk. olivenolie
salt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Start med at koge quinoan ifølge instruktionerne på emballagen. Hæld vandet fra når den har kogt færdigt, og lad den køle af.
- Skær gulerødder og søde kartofler i små tern og læg dem på bagepapir på en bradepande sammen med lidt olivenolie og salt. Grill dem i ovnen i ca. 20 minutter, eller indtil de er møre.
- Skyl grønkålen, fjern stokken og hak den rigtig fint – gerne i en foodprocessor – og læg den i en skål. Bland olivenolie, citronsaft og citronskal sammen til en dressing.
- Bland dressingen sammen med det hakkede grønkål og tilsæt resten af ingredienserne. Smag af med salt.
Virkelig meget lækker grønkåls/vintersalat – meget anderledes og stort wau
Hej Anne, tusind tak for din positive tilbagemelding! Hvor er det dejligt, du kunne lide opskriften!
Skal gulerødder og søde kartofler køle af?
Hej Anette, det er god idé at lade dem køle lidt af, men de behøver ikke at være køleskabskolde.