Kål med kål

Kål er noget af det vi virkelig skal skrue op for, når vi gerne vil leve antiinflammatorisk. Heldigvis findes kål i et hav af forskellige sorter, og det kan tilberedes på en million forskellige måder. Mindst!

Denne salat er en nem og virkelig en hurtig måde at få rigtig meget kål på. Den kan varieres efter hvad du har af kål og er en god måde at få brugt de sidste kålrester på. Husk at du også kan bruge stokken fra broccolien og bladene fra blomkålen.

Opskriften kom til en dag, hvor vi ‘pludselig’ havde rigtig meget kål her hjemme. Jeg brugte 3 dråber citron-olie fra Doterra i min dressing, men den kan også erstattes med friskpresset citron + lidt revet citronskal.

Kål med kål og kål

Portioner

4

portioner
Forberedelse

10

minutes
Færdig på

10

minutes

Ingredienser

  • 200 g rødkål

  • 200 g blomkål

  • 200 g broccoli

  • 200 g spidskål

  • Et par gulerødder

  • Lidt frisk pebermynte

  • ½ dl solsikkekerner

  • Dressing
  • 1 dl kefir

  • 1 spsk. olivenolie

  • 1 spsk. æblecidereddike

  • citron (saft + skal eller citronolie)

  • 1 tsk. honning

  • Salt & Peber

Sådan gør du

  • Skræl gulerødderne og riv dem groft på et rivejern.
  • Hak al kål i en foodprocessor sammen med pebermynten.
  • Bland ingredienserne til dressingen sammen og smag af med citron, salt og peber.
  • Bland det hakkede kål sammen med gulerødder, solsikkekerner og dressing.
  • Server salaten som eneste tilbehør til f.eks. kylling, laks eller falafel.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*