Grøn- og rosenkålssalat

Denne grøn- og rosenkålssalat lavede jeg for et par uger siden og serverede sammen med en skål fulkornsris til det stegte kalkunbryst. Vi spiser virkelig (!) meget kål hjemme hos os og drengene har vænnet sig til det alle sammen og begynder endda at sætte pris på diverse kålsalater. Men jeg kan måske fornemme på deres venner en gang imellem, de ikke er helt så vant til det med kål. Den skal ligesom tygges lidt mere end iceberg. Og lige det med at den skal tygges så grundigt – det ELSKER jeg. Det gør at man spiser lidt mere langsomt og ikke bare kaster maden ned i maven. Sloweating eller slowliving. What ever. Jeg elsker det med at tingene ikke altid skal gå så stærkt.

Og har du for resten fundet mig på Instagram endnu? Der poster jeg mine opskrifter lige så snart der er noget nyt her på siden, men der er også mere inspiration til antiinflammatorisk kost at hente på min profil. Jeg håber, vi ses (også) der!

Grøn- og rosekålssalat

Servings

4

servings
Prep time

30

minutter
Cooking time

40

minutter

Ingredienser

  • 200 g frisk grønkål

  • 200 g frisk rosenkål

  • 1 dl valnødder

  • 1 dl groft revet parmesanost

  • 1 tsk. honning

  • 1 spsk. olivenolie

  • Dressing
  • 4 spsk. olivenolie

  • 2 spsk. presset citron

  • 1 tsk. sennep

  • 1 fed hvidløg

  • salt & peber

Sådan gør du

  • Skyl grønkålen grundigt, fjern stokken i midten og hak bladene groft. Læg dem i en skål sammen med lidt salt og ‘masser’ grønkålen lidt.
  • Gør rosenkålen i stand, skær dem i små både og steg dem i en stegepande i 1 spsk. olivenolie og honning i ca. 5 minutter. Læg dem derefter i skålen sammen med grønkålen.
  • Hak valnødderne groft og riv osten. Tilsæt dem til salaten.
  • Bland ingredienserne til dressingen sammen og hæld den over salaten. Bland det hele godt sammen.

2 Kommentarer

  1. Tina Svenningsen

    Jeg syntes at grønkål er både tør og kedelig i smagen. Kunne man evt bruge spidskål istedet!?

    • Ja, det kan ikke gå helt galt 🙂 Prøv det, og jeg tænker at spidskålen nok skal snittes meget fint. Har du prøvet at hakke grønkål virkelig fint og evt. også massere den med lidt olivenolie eller salt? Det gør at den ikke bliver så tør, eller ‘strid’, som den normalt er. Du kan evt. også forsøge at skifte halvdelen af grønkålen ud mod spidskål? KH Malin

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*