Grønkålssalat med rødbeder

Vi bruger rigtig mange rødbeder hjemme hos os lige for tiden. Denne salat blev serveret til en omgang rødbede-falafel, og for at det ikke skal være løgn, en portion rødbedehummus. Hvis du kan lide rødbeder, er dette et rigtig festmåltid, men hvis du ikke bryder dig om rødbeder, skal du nok bare se bort fra den kombination 🙂

Kog gerne en stor portion rødbeder, når du alligevel er i gang. Rødbederne kan holde sig flere dage i køleskabet.

Grønkålssalat med rødbeder

Portioner

4

portioner
Forberedelse

10

minutter
Færdig på

10

minutter

Ingredienser

  • 300 g frisk grønkål

  • 300 g kogte rødbeder

  • 2 spsk. olivenolie

  • skal fra 1 revet økologisk citron

  • 1 tsk. salt

  • 1 dl græskarkerner

  • 1 granatæble

Sådan gør du

  • Fjern stokken i grønkålen og skyl bladene grundigt. Tør dem og riv dem i mindre stykker. Masser grønkålen med 1 spsk. olivenolie, salt og skal fra citronen.
  • Skær den kogte rødbede i store terne og bland den sammen med grønkålen.
  • Steg græskarkernerne i en stegepande i den sidste olivenolie indtil de har fået en gylden farve.
  • Drys græskarkerner og kerner fra granatæble over salaten.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*