Ensalada Rusa

I sidste uge havde Tobias fødselsdag, om som oftest på sin fødselsdag, ønskede han sig spansk mad. Efter at have boet mange år i Spanien har vi taget dele af den spanske madkultur med hjem. Og mange spanske opskrifter og vaner. Det med at ‘snacke’ oliven har drengene gjort siden de lærte at tygge maden, og hele familien ELSKER oliven og nyder dem på lige fod med en skål chips.

Spansk mad og Middelhavskost generelt, er nu heller ikke det værste! Heller ikke for sundheden. Den indeholder nemlig de helt rigtige fedtstoffer (olivenolie, oliven, nødder) og derudover en masse grønt, bælgfrugter og fisk og skaldyr. Så når jeg laver spansk mad til familien laver vi lækker mad som alle sætter pris på, uden at gå på kompromis med sundheden. Man skal dog være opmærksom på, at maden kan være rig på kalorier, så man bør ikke fråse i det (alt for ofte).

En af de skåle der stod på bordet på Tobias fødselsdag var fyldt med Ensalada rusa, ‘russisk salat’. Den er baseret på kolde, kogte kartofler og er derfor et glimrende alternativ til et antiinflammatorisk, spansk tapasbord (du ved vel at kolde, kogte kartofler er enormt sunde?). Udover kartofler skal der også gulerødder, oliven, æg, tun og mayonnaise til opskriften. Mayonnaisen bruges mest til at holde sammen på resten af indholdet så du behøver ikke at bruge ret meget. Når du vælger mayonnaise, husk at læse på indholdsfortegnelsen da den gerne skal være baseret på rapsolie (og ikke solsikkeolie).

Ensalada Rusa kan spises som pålæg, på samme måde som f.eks. en hønsesalat, italiensk salat eller rejesalat. Du kan også bruge den som en del af et tapasbord sammen med lidt (fuldkorns-)brød og andre spanske, antiinflammatoriske små retter, f.eks:

Tortilla de patatas
Gazpacho
Ensalada mixta
Pechuga a la plancha al ajillo

Følg mig gerne på Instagram, hvis du ønsker mere inspiration til antiinflammatorisk kost

Ensalada Rusa

Portioner

5

portioner
Forberedelse

15

minutter
Færdig på

40

minutter

Ingredienser

  • 600 g kartofler

  • 300 g gulerødder

  • 1 dåse tun i vand

  • 3 kogte æg

  • 1 lille glas grønne oliven uden sten

  • 4-5 spsk. mayonnaise

  • hvidvinseddike

  • et par spiseskeer kapers

  • salt

Sådan gør du

  • Kog kartofler og gulerødder møre i let saltet vand. Hæld vandet fra og lad dem køle lidt af. Pil kartofler og skræl gulerødderne og skær dem i små tern.
  • Bland de ternede grøntsager sammen med hakket æg, hakkede oliven, tun og kapers. Tilsæt mayonnaise indtil det hele hænger sammen.
  • Smag af med hvidvinseddike og salt.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*