Citronmarinerede gulerødder

Altså, gulerødder kan virkelig tilberedes og spises på så mange forskellige måder! En af mine egne favoritter er timian gulerødder – ovnbagte, tynde staver af gulerødder smagsat med en god olivenolie, salt og timian. Så enkelt og så godt. Eller rå gulerødder i selskab med en god hummus – fantastisk mellemmåltid! Eller en gulerodsuppe med belugalinser. Eller hvorfor ikke en omgang falafel med gulerødder?

Eller som disse citronmarinerede gulerødder: sprøde, tynde skiver med smag af olivenolie, citrus, hvidløg og timian – hvordan lyder det? Gulerødderne skal skæres i tynde skiver med en kartoffelskræller og derefter blot koge op. Jeg har brugt citrontimian i marinaden, hvis ikke du finder det, kan du sagtens bruge almindelig timian.

Citronmarinerede gulerødder

Portioner

4

portioner
Forberedelse

15

minutter
Færdig på

15

minutter

Ingredienser

  • 400 g gulerødder

  • Citronmarinade
  • 1½ spsk. olivenolie

  • 1 tsk. æblecidereddike

  • 1 fed hvidløg

  • revet skal fra 1 økologisk citron

  • salt

  • 1 tsk. citrontimian

  • 1 spsk. vand

Sådan gør du

  • Bland ingredienserne til marinaden sammen.
  • Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler med kartoffelskrælleren.
  • Kog lidt vand og salt op i en gryde og læg gulerødderne i det kogende vand. Hæld vandet fra gulerødderne lige så snart det begynder at koge op igen.
  • Hæld marinaden over de varme gulerødder og lad dem køle af, før du serverer dem.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*