Chokoladekugler med kikærter!? Ja da! Skal det hele være så koloenormt sundt? Nej da 🙂 men når man kan kombinere det lækre med det sunde, er der så en god grund til ikke at gøre det? Det er jo ren win-win, i min verden. Kikærterne giver chokoladekuglerne en lækker konsistens, men kuglerne smager altså ikke af bælgfrugter, men af chokolade og lakrids. Og det er jo ikke det værste, vel?
Chokoladekugler med kikærter
24
Antal portioner10
minutter1
time30
minutterKuglerne tager ikke mange minutter at lave, men de skal lige have lov at køle af et par timer, før de spises.
Ingredienser
2 dl kogte kikærter
16 dadler uden sten⠀
2 spsk. peanutbutter
2 dl grove havregryn
2 spsk. kakaopulver
2 tsk. lakridspulver
Kokos
Sådan gør du
- Læg dadlerne i vand 10 minutter før du skal bruge dem
- Hæld vandet fra dadlerne og blend dem sammen med resten af ingredienserne (bortset fra kokos) til en lidt klistret dej
- Form dejen til ca. 24 lige store kugler og rul kuglerne i kokos
- Lad dem køle godt af i køleskabet, før du spiser dem
Notes
- Hov forresten, en enkelt kugle indeholder kun 50 kcal!
Pingback: De 9 mest besøgte opskrifter, 1. kvartal 2020 - Malins Mad
Hej Malin ,
Du skriver, der skal bruges kogte kikærter. Kan jeg bruge dem på dåse, eller skal det være kikærter, jeg selv koger og afkøler inden brug?
Tak på forhånd for svar.
Bettina
Hej Bettina, du kan sagtens bruge kikærter fra dåse – det gør opskriften både nemmere og hurtigere at lave 🙂
Hvor længe kan de holde på køl? Og kan de fryses og tages op ved behov?
Ja, det er et meget godt spørgsmål, da de som regel forsvinder på et par dage her hjemme 😉 Umiddelbart ville jeg sige 3-4 dage, men jeg ved det ikke med sikkerhed – det må komme an på en prøve. Jeg vil også tro, at de kan fryses, men har ikke selv prøvet det. KH Malin