Broccolitærte med laks

Nogle dage gider jeg overhoved ikke at lave mad og jeg gider bestemt heller ikke at tænke på, hvad middagen skal bestå af. Sådan en dag ramte mig i starten af ugen, og i stedet for at tage tyren ved hornene, skubbede jeg bare ‘problemet’ foran mig. Til sidst, blev det så sent på dagen, at jeg ikke ville nå at tage noget kylling eller fisk op af fryseren. Det var også for sent at lægge bønner i blød. Og køleskabet var desværre ret tomt, og jeg gad definitivt ikke en tur i Rem. MEN, vi havde en brocoli og med den i hånden, googlede jeg simpelthen ‘opskrifter med broccoli’ for at se om jeg kunne få noget inspiration. Og der, godt gemt blandt diverse broccolisalater, gemte sig en broccolitærte.

Billedet var nok for at give mig inspiration og motivation til at finde skåle og pander frem, og pludselig ramte kreativiteten mig. Jeg fik lavet en tærtedej med hvid hvede som faktisk er et fuldkornsmel, og i stedet for smør, brugte jeg olivenolie og A38. Da jeg ikke ville på indkøb, blev jeg nødt til at være kreativ med det vi havde (som sagt, ikke meget) og jeg fandt lidt grønkål og et par gule løg. Men så, længst inde i skuffe i køleskabet lå en portion røget laks. Haps!

Resultatet blev faktisk meget vellykket og heldigvis havde jeg en blyant og et stykke papir ved siden af mig i processen og fik skrevet opskriften ned. Og nu, vil jeg dele den med jer – velbekomme!

Husk at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvis du ønsker antiinflammatoriske opskrifter og inspiration direkte til din e-mail. Og hvis du er til Instagram, findes jeg også der.

Broccolitærte med grønkål og laks

Portioner

5

portioner
Forberedelse

30

minutter
Færdig på

1

time 

15

minutter

Ingredienser

  • Tærtedej
  • 150 g hvid hvede fuldkornsmel

  • 75 g mandelmel

  • 3/4 dl olivenolie

  • 3 spsk. A38

  • ½ tsk. salt

  • Tærtefyld
  • 100 g frisk grønkål

  • 2 gule løg (ca. 150 g)

  • 200 g broccoli

  • 2 fed fint hakket hvidløg

  • 2 spsk. olivenolie til stegning

  • 2 store æg

  • 1 dl plantemælk

  • 1 dl A38

  • 1 dl revet parmesan + 2 spsk. til at drysse over

  • 125 g røget laks

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 150 grader.
  • Bland ingredienserne til dejen sammen og tryk dejen ud i en tærteform. Bag tærtebunden nederst i ovnen i ca. 20 min. Ta tærtebunden ud af ovnen og skru temperaturen op til 200.
  • Skyl broccoli og grønkål grundigt og skær det i mindre stykker. Skær løgene i både og svits alle grøntager med den hakkede hvidløg i lidt olivenolie. Tag dem af varmen efter ca. 15 minutter, eller når de er ‘al dente’ og har fået lidt farve.
  • Pisk æggene sammen med A38, plantemælk og revet parmesan. Hæld de svitsede grøntsager i skålen med æg og tilsæt den røgede laks i mindre stykker. Hæld hele molevitten i tærtebunden. Drys evt. med lidt salt og revet parmesan.
  • Bag tærten midt i ovnen i ca. 40 minutter eller indtil æggene har stivnet. Lad den køle lidt af før du skær den op og server den sammen med en blandet salat.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*