Blissballs med mandelsmør

Disse blissballs er du simpelthen nødt til at smage! De smager bare fantastisk! Når man rister mandler får de en kraftig, men delikat, smag og de ristede mandler gør virkelig noget godt for disse kugler. Men de små kakaonibs som giver det der helt rigtige ‘knas’, gør helt klart også sit til.

Kakaonibs (reklamelink) er ren kakao uden tilsat sukker – det er simpelthen ristede, hakkede kakaobønner. De er ikke så søde som den chokolade vi normalt spiser, men egner sig rigtig godt til at give lidt chokoladesmag og som sagt; knas 😉 når man bager.

Jeg er lidt ked af at billedet af kuglerne ikke blev bedre. Det nåede at blive lidt mørkt der om aftenen før jeg fandt tiden til at fotografere, derfor den ringe billedkvalitet. Jeg burde have ventet til næste dag, men det er ikke så nemt når hele familien bare står og venter på at man skal blive klar med at tage de der billeder. ‘Er du ikke færdig snart’? ‘Må vi ikke snart smage’? Der er ikke andet for end at jeg må lave kuglerne snart igen, så at jeg kan få det der billede, jeg synes at de fortjener!

Her på siden kan du finde mange flere opskrifter på lidt sundere desserter og alternativer til kaffen. Fælles for dem alle, er at de ikke indholder hverken raffineret sukker eller mel.

Blissballs med mandelsmør

Antal kugler

12

Forberedelse

30

minutter
Færdige på

1

time 

30

minutter

Ingredienser

  • 2 dl mandler

  • 1 dl havregryn

  • 75 g abrikoser

  • 1 spsk. vand

  • 2 tsk. honning

  • 1 spsk. kokosolie

  • ½ dl kokos

  • ½ tsk. kanel

  • ½ dl kakaonips

  • 85 g mørk chokolade til at rulle kuglerne i (evt. chokolade uden tilsat sukker)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader. Læg mandlerne på et bagepapir på en bradepande og stil pladen midt i den varme ovn. Rist dem i ca. 10 minutter. Hold lidt øje med dem, så at ikke de brænder på. Lad dem køle lidt af.
  • Blend havregrynene til mel i en lille blender og læg ‘melet’ i en skål.
  • Blend derefter mandlerne indtil de bliver til mandelsmør. Først bliver de helt finthakkede, men efter et minut eller to, bliver mandlerne til cremet mandelsmør. Bland mandelsmøret sammen med havregryns-melet
  • Blend til sidst abrikoserne sammen med vandet, honning og smeltet kokosolie. Det behøver ikke nødvendigvis at blive helt blendet men finthakket. Bland det ned sammen med havregryn/mandelsmør og tilsæt resten af ingredienserne.
  • Bland dejen godt sammen og rul den til ca. 12 små kugler. Smelt i mellemtiden chokoladen i vandbad.
  • Rul kuglerne i chokoladen og læg dem på et fad med bagepapir. Lad dem køle af i køleskabet en times tid før du spiser dem.

Notes

  • Hvis du laver mine opskrifter – ta’ gerne et billede af det og del det på Instagram med hashtagget #malinsmad ❤

2 Kommentarer

  1. MarianneBarbara

    Hej Malin.
    Er mandlerne smuttede eller bruger du dem med skal?
    DBH Marianne

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*