Velsmurt

velsmurt

Forfatter: Martin Kreutzer og Simon Weisdorf
Bogens undertitel er Spis dig fra gigt, skader og andre plager i dine led.

(Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Politikens Forlag som sponsorerer de to bøger til konkurrencen).

Den professionelle kost- og livsstilsvejleder Martin Kreutzer guider os igennem det antiinflammatoriske køkken og beskriver hvilke fødevarer vi med fordel kan skrue op for i forbindelse med gigt og hvorfor.

Bogen er inddelt i 8 kapitler. I det første kapitel forklarer Martin kort hvad gigt egentlig er, og hvilke typer af gigt som Antiinflammatorisk kost fremfor alt har god effekt på. Leddegigt, slidgigt, psoriasisgigt og urinsyregigt er 4 gigtsygdomme, hvor man oplever stor effekt af at sætte ind med den rigtige ernæring. Men alle de gigtlidelser som trækker inflammation med sig, kan ifølge Martin lindres ved hjælp af retningslinjerne i bogen.

I bogens anden kapitel får vi en kort introduktion til hvad inflammation og antiinflammatorisk kost egentlig er. Er det egentlig bare ‘gammel vin på nye flasker’? Svaret er nej. Kosten er skræddersyet til at dæmpe den ‘brand’ som langsomt slider på kroppen ved inflammation; der er bestemte fødevarer vi skal skrue op for og andre vi skal reducere.

I kapitel tre bliver vi præsenteret for alle de gode ting, vi skal have mere af: Omega-3-fedtsyrer, MUFA, nødder, bær, kål og grøntsager. Vi bliver også introduceret til tarmbakteriernes spændende verden og får at vide, hvordan vi bedst støtter dem, til at styrke vores immunforsvar.

I det følgende kapitel får vi hjælp til at lægge en personlig slagplan for hvordan vi kommer i gang med kosten og hvordan vi griber dagens måltider an.

Overvægt er med til at fremme inflammation i kroppen. Hvis det er noget du kæmper med, får du i bogens femte kapitel hjælp til at komme de ekstra kiloer til livs. Det er noget med ‘suveræne proteiner’, ‘smart fedt’, og reducering af kulhydrater. Hvis du synes at livet bliver for kedeligt, kan du overveje at give dig selv 500 forkælelseskalorier om ugen 😉

I kapitel 6 og 7 lærer vi om vigtigheden af motion, søvn og om det at stresse af. For selv om maden er en afgørende faktor for vores helbred, er kosten kun én af brikkerne i den antiinflammatoriske livsstil. Bedst resultater får vi, når har fokus på dem allesammen samtidig.

I bogens 8, og sidste kapitel kommer Simon Weisdorf på banen med 57 enkle, lækre og sunde opskrifter baseret på bogens teori. Her serveres både morgenmad, frokost, mellemmåltider, aftensmåltider og desserter & snacks. Desuden får du 5 lækre opskrifter til frokost på farten – noget mange efterlyser. Der er virkelig mange lækre opskrifter at vælge blandt – hvordan lyder det f.eks. med ‘Spicy spinatsuppe med pinjekerner og brøndkarse’ eller en ‘Shake med mandler, kakao og ingefær’. Jeg siger ja tak!

Uanset om du er plaget af ømme led eller ej, vil jeg varmt anbefale bogen til alle som er interesseret i antiinflammatorisk kost.

Lige nu har du mulighed for at vinde dit eget eksemplar af bogen. Hvis du klikker ind på min Facebook eller/og på min Instagram, kan du frem til søndag d. 1. marts være med i konkurrencen om de to bøger. Du er mere end velkommen til at deltage i konkurrencen begge steder for at fordoble dine chancer.

Hvis ikke du bliver en af de heldige vindere, kan bogen selvfølgelig også købes (reklamelink).

En kommentar

  1. Pingback: 7 skønne opskrifter med kål - Malins Mad - sådan får du 200 g om dagen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*