Vegansk julemad – plantebaserede opskrifter til jul og julefrokost

Vegansk julemad

Forfatter: Thomas Erex

(Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Forlaget Turbine som sponsorerer de to bøger).

Jeg er stadig flexitar og jeg holder endnu fast i min flæskesteg juleaften, men min nysgerrighed for plantebaseret kost, bliver større og større. Selv om jeg ikke er veganer, finder jeg masser af inspiration og viden fra både det vegetariske og det veganske køkken.

I min jagt på mere viden omkring plantebaseret kost, fik jeg fingrene i Thomas Erex nye bog om vegansk julemad. Bogen indholder spændende opskrifter på både sunde måltider, tilbehør, søde sager og desserter. Og vist kan man spise både risalamande og ‘sild’, selv om man ikke spiser mælkeprodukter eller fisk.

dadelkugler

Jeg har tidligere delt Thomas opskrift på dadelkugler. Grunden til at jeg valgte lige disse, er at de ikke indeholder tilsat sukker – noget jeg så vidt muligt forsøger at undgå. Men bogen indholder mange flere opskrifter, som jeg skal prøve en dag, selv om det nok ikke bliver lige til juleaften.

Bland andet indholder bogen en spændende opskrift på frikadeller, lavet af linser og champignoner – dem skal jeg prøve! ‘Grønkålssalat med sennepsvinaigrette’, ‘Nøddepostej med sødkartoffel’ (ELSKER både nødder og søde kartofler) og de fyldte græskar, skal helt sikkert også smages. Og så indeholder bogen tre opskrifter på fermenterede grøntsager og jeg bliver endnu en gang mindet om, at det er noget, jeg skal prøve. Fermenterede grøntsager er nemlig noget af det bedste du kan spise, hvis du vil styrke din tarmflora og dit immunforsvar.

I bogens indledning skriver Thomas;

Jul er ikke bare en dato i kalenderen eller endnu en fridag. Jul er en stemning, en følelse, en duft og en smag. Du sidder lige nu med en kogebog i hånden, som gerne vil formidle den stemning, følelse, duft og smag‘.

Og det synes jeg, Thomas lykkes med i denne bog. Bogen er smuk og billederne indbydende. Opskrifterne er nemme at gå til og uanset om du er veganer eller ej, tænker jeg at du kan finde inspiration til lækre måltider i bogen. Og hvis du lige som jeg gerne vil have flæskesteg eller and juleaften, er der jo så mange andre dage, hvor du kan prøve de lækre, veganske opskrifter. Og hvis du har et ønske at helt undgå kød juleaften, er der selvfølgelig også en opskrift på vegansk and 🙂

I december måned har du alle søndage frem til juleaften mulighed for at deltage i min advent-give-away. Den første præmie i puljen, er denne bog og jeg har 2 eksemplarer, som jeg gerne vil sende videre til 2 af jer ❤. Hvis du klikker ind på min Facebook eller/og på min Instagram, kan du frem til onsdag d. 4. december være med i konkurrencen om de to bøger. Du er mere end velkommen til at deltage i konkurrencen begge steder for at fordoble dine chancer.

Hvis ikke du bliver en af de heldige vindere, kan bogen selvfølgelig også købes (reklamelink).

En kommentar

  1. Pingback: Happy Food - Mad og lykke hænger sammen - Malins Mad

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*