Forfattare: Niklas Ekstedt og Henrik Ennart
Vi hører rigtig meget om, hvordan antiinflammatorisk kost påvirker vores fysiske helbred. En næringsrig kost og en sund livsstil, holder ikke kun overvægt og høje kolesteroltal på afstand, men også livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Men vidste du, at vores mad også i høj grad påvirker hvordan vi har det mentalt? Vores tarmbakterier påvirker hvor friske og veloplagte vi føler os, og nyere forskning viser også, at vi gennem kosten kan undgå psykisk lidelser som angst og depression. Dette handler bogen Happy food om – en bog hvor vi bliver guidet igennem den seneste forskning og får en forståelse for, hvordan rigtig, naturlig mad i modsætning til bl.a. forarbejdede fødevarer hjælper os med at få hjernen i topform.
For at give vores tarmflora de bedste forudsætninger, skal vi ikke blot spise de rigtige ting, men vi skal også sørge for at spise så varieret som muligt. Vi i den vestlige verden har som regel mellem 800 og 1.000 forskellige slags bakterier i vores tarm. Urbefolkninger som lever i tæt samspil med naturen, har helt op til 1.600 forskellige arter. Tallene vidner om, at vi spiser alt for ensidigt. Der skal store mængder forskellig frugt og grønt på tallerkenen (har du hørt det før?) men generelt en stor variation i fibre.
Jeg har tidligere delt opskriften på Niklas lækre Grønkålssalat med parmesan og basilikum-gremolata og bogen indeholder i alt 38 opskrifter på mad som er sund for både kroppen og hjernen. Opskrifterne udgår fra fødevarer som er med til at styrke vores tarmflora og bekæmpe inflammation – ‘superfoods’ som grønkål, ingefær, bær, bælgfrugter, korn og mørk chokolade.
Det sjove ved forskningen i tarmbakterier er, at den hver dag bekræfter, at god, varieret, og veltilberedt mad, som vi instinktivt føler må være sund, rent faktisk også er det.
Niklas Ekstedt & Henrik Ennart fra bogen Happy Food
På listen over mad der giver inflammation og depression står sukker øverst. Man kan se en sammenhæng mellem lande der har et højt forbrug af sukker og mange tilfælde af depression. Ifølge en undersøgelse stiger risikoen for depression markant, hvis man spiser mere end 60 g sukker om dagen. Danskerne indtager i gennemsnit 68 g sukker om dagen. Det er ikke kun gennem kager, slik og sodavand vi får sukker, men meget af det sukker vi indtager er ‘skjult’ (f.eks. i yoghurt, morgenmadsprodukter og færdigretter).
De seneste år har forskerne fundet ud af, at forbindelsen mellem tarmen og hjernen er meget stærkere, end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os. Følg med, når vi tager på opdagelse i mave-tarm-systemets forunderlige verden.
Niklas Ekstedt & Henrik Ennart om bogen Happy Food
Bogen er både spændende og letlæst og jeg kan varmt anbefale den. Den kan købes f.eks. hos Saxo og findes både som e-bog og almindelig indbundet bog. (reklamelink).
Pingback: Grønkålssalat med parmesan og basilikum-gremolata - Malins Mad