Rødbederisotto

Den her, er du nødt til at smage, den er virkelig god!’ ‘Hvis du siger det, så er jeg nok nødt til at smage, for det er meget sjældent du siger det, om din egen mad’, sagde Henrik. Og han har nok ret. Jeg er utrolig selvkritisk og mange gange har jeg nok lidt for høje forventninger til maden, når jeg står i køkkenet. Det er bestemt ikke altid det bliver, som jeg har forestillet mig. Men den her rødbederisotto synes jeg virkelig blev helt vildt god – næsten bedre, end jeg havde forestillet mig – og jeg håber, at du har lyst at smage den. Og Henrik gav mig ret, den ER god!

Jeg har valgt at skifte halvdelen af risene ud mod sorte ris* for at få flere kostfibre. Derudover indeholder de sorte ris også en del antioxidanter (samme antioxidant som findes i aronia og blåbær), så det er generelt et godt skift. Næste gang tror jeg at jeg vil forsøge at kun bruge sorte ris, jeg vil faktisk tro, det fungerer fint, da de har lidt af den samme konsistens som risottorisene.

Opskriften rækker til 2-3 personer afhængig af, hvor sultne ni er. Jeg tog mig selv i at spise lidt mere end jeg egentlig havde brug for – kun fordi det smagte så godt. De søde rødbeder sammen med den salte fetaost, mums! Jeg har også brugt hvidvin i opskriften, men da den kommer i helt fra start og koger i nærmest 45 minutter, kan der ikke være meget alkohol tilbage. Den gode smag, er der dog.

Hvis du har rødbeder tilbage, når du har lavet risottoen, vil du måske også lave en portion varm Borsjtj? Sådan en portion varm rødbedesuppe smager fantastisk en kuld, regnfuld efterårsaften.

(*Indlægget indeholder reklamelinks i form af ‘affilate links’. Det betyder, at du som kunde betaler det samme for produktet ved evt. køb, men jeg får en lille procentandel af salget. Dette er en måde for at mig at finansiere min blog og nyhedsbrevet.)

Rødbederisotto

Portioner

2 (store)

Portioner
Forberedelse

45

minutter
Færdig på

1

time 

Ingredienser

  • 400 g friske rødbeder

  • 1-2 spsk. olivenolie

  • salt & peber

  • 1 tsk. tørret timian

  • 1 lille rødløg

  • 1 fed hvidløg

  • 1 dl risottoris

  • 1 dl sorte ris*

  • 1 dl hvidvin

  • 750 g grøntsagsbouillon

  • 75 g fetaost

  • Til glaze
  • 1 spsk. akaciehonning

  • 2 spsk. balsamico

Sådan gør du

  • Tænd ovnen for 200 g varmluft.
  • Skræl rødbederne og skær 1/3 af dem i små tern. Resten i store tern. Læg dem på hver sin side på en bageplade med bagepapir. Hæld lidt olivenolie over og krydr med salt, peber og tørret timian. Bag rødbederne i ovnen i 20-30 min, eller indtil de er møre. (Evt. skal du tage de små ud af ovnen først, og lade de store tern stege videre).
  • Svits det hakkede rødløg og presset hvidløg i lidt olivenolie i en gryde indtil løgene er bløde. Tilsæt derefter risene og lad dem svitse med i et par minutter.
  • Kom hvidvinen og den fint ternede rødbede i gryden og lad simre på svag varme uden låg, indtil hvidvinen har fordampet.
  • Tilsæt derefter bouillonen i omgange, et par dl ad gangen, og lad risottoen simre stille og rolig uden låg. Når bouillonen har fordampet, tilsætter du lidt mere, indtil al bouillon er brugt og risottoen har en cremet konsistens. Rør til og fra i gryden.
  • Kog undertiden balsamico og honning sammen til en glaze i en lille gryde på svag varme – ca. 10 minutter. Hæld glasen over de store tern af rødbeder.
  • Server risottoen i portionsskåle og top med de glazerede rødbeder og fetaost.

2 Kommentarer

  1. Marlene Stensen

    Har lige opdaget din side og har prøvet din opskrift på bradepande grøntsager med pesto og senest Rødbederisotto og hold nu op hvor smager det bare godt. Fedt at finde opskrifter med grøntsager, der faktisk smager af noget.
    Tusind tak 🙏

    • Kære Marlene, tusind tak for din besked og velkommen til hjemmesiden 😍 Jeg er selvfølgelig utroligt glad for at høre, du kan lide opskrifterne, og jeg håber, du har lyst at prøve flere af opskrifterne her på siden! KH Malin

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*