Borsjtj – russisk rødbedesuppe

Jeg kender ikke ret mange russiske opskrifter udover denne russiske rødbedesuppe, men den er til gengæld en af mine livretter. Jeg fik den ofte som barn, og jeg har altid elsket den. Der er mange varianter på opskriften – dette er min egen favorit. Den er hurtig og nem at lave, fuld af sunde grøntsager og koster ikke mange kroner per portion.

Jeg har så mange gange tænkt, jeg skulle til at udforske hvad de ellers kan friste med fra det russiske køkken… Gad vide, hvad de gemmer på af gastronomiske højdepunkter – udover denne Borsjtj?

Borsjtj – russisk rødbedesuppe

Antal portioner

4

Antal portioner
Forberedelse

15

minutter
Klar på

30

minutter

Ingredienser

  • 750 g rødbeder

  • 2 gulerødder

  • 2 gule løg

  • 250 g hvid- eller rødkål

  • Olivenolie til stegning

  • 1 1/2 liter vand

  • 2-3 bouillonterninger

  • 2 laurbærblad

  • 1-2 spsk. vineddike

  • Salt og peber

  • 1 dl A38 eller Cultura natural (til topping)

Sådan gør du

  • Hæld A38 eller Cultura i et kaffefilter og lad den dryppe af (så at den får en tykkere konsistens)
  • Skræl gulerødder og rødbeder og riv dem fint. Gem én af rødbederne til senere
  • Skræl løgene og hak dem fint, skær kålen i strimler
  • Svits alle grøntsager et par minutter i lidt olivenolie
  • Tilsæt vand, bouillonterninger og lagerblad og lad suppen koge i ca. 15 minutter under låg
  • Smag af med salt, peber og vineddike.
  • Riv den sidste rødbede og tilsæt den til sidst, så bliver suppen smukt rød.
  • Top med den ‘afdryppede’ A38 eller Cultura.

Notes

  • Pas på tøjet, når du spiser den røde suppe 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*