Nicecream med mango og passion (eller mandags-is)

Is på en mandag? 😛 Ja, hvorfor ikke? 🤷‍♀️ Det her er nemlig ikke hvilken som helst is, men en Nicecream. Denne skål indeholder kun frugt og er ikke tilsat ekstra sukker. Så hvis du godt kunne tænke dig et sundt alternativ til almindelig is, så kan jeg anbefale denne nicecream med tropisk frugt 😋.

Når jeg besøger ishuset, er mine favoritter sorbet af mango eller hindbær og flødeis med blåbær. Hvis der en sjældent gang står passionsfrugt på menuen, så er jeg slet ikke i tvivl om at det er den, der skal i bægeret!! 💛 Her hjemme bestemmer jeg is-menuen helt selv, og en kombination af mango og passion er total win-win, hvis du spørger mig. Resultatet bliver en nicecream med mango og passion. Sødestof: frosne bananer og appelsinjuice 😇.

Frossen passionsfrugt har jeg fundet i Bilka i mærket ‘Salling’ så mon ikke, det også findes i f.eks. Føtex.

Hvis du kan lide idéen om at skifte almindelig is mod frossen, blendet frugt, finder du her på siden også opskrift på Nicecream med rabarber, Nicecream med mango og hindbær, Mangosorbet og Blåbæris.

Ønsker du mere inspiration og flere opskrifter på antiinflammatorisk kost? Så følg mig gerne på Instagram.

Mandags-is (eller Nicecream med mango/passion)

Portioner

2

Portioner
Forberedelse

2

minutter
Færdig på

2

minutter

Ingredienser

  • 100 g frossen mango

  • 100 g frossen passionsfrugt

  • 100 g frosne bananer

  • 1 dl friskpresset appelsinjuice

Sådan gør du

  • Læg alle ingredienserne i en kraftig blender og tryk på start.
  • Nyd isen med det samme.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*