Salat med mango, artiskokker og feta

Jeg er stor fan af færdigsnittede, blandede salater og har som regel altid en pose eller to liggende i køleskabet. Det er både nemt og lækkert og giver en god (smuk) base til en salat. Den jeg plejer at købe indeholder en blanding af snittet og skyllet friseé- og radicchiosalatog en skål af den, er noget mere spændende at se på, end en skål med snittet icebergsalat. Ofte tilsætter jeg lidt fint snittet spidskål eller rødkål for at give lidt mere ‘bid’ til salaten.

Dette er en salat jeg laver, når det skal gå rigtig hurtigt, og den indeholder ikke så mange ingredienser. Men dem jeg bruger, indeholder masser af smag og en mix af farver. De røde tomater giver sammen med den gule mango en god sødme og sammen med den lidt salte fetaost, går det hele op i en højere enhed. Og fetaost i kombination med oregano, det kan bare noget! De ristede græskarkerner giver skønt knas og artiskokkerne…. Ja, hvad giver artiskokkerne egentlig? Det ved jeg ikke rigtig, men nøj, hvor smager de bare godt!

Hvis du tilføjer lidt kogt quinoa, fuldkornsris eller fuldkornspasta og måske også en håndfuld hvide/sorte bønner eller strimlet kylling (eller røget laks) – ja, så har du jo faktisk et helt måltid. Salaten smager også fantastisk med f.eks. lidt grillet laks og måske en portion Fransk kartoffelsalat her i sommer?

Hvis du er til salater og hurtige (sunde) måltider, er det ikke umuligt at du også kan lide min opskrift på Ensalada mixta med et twist

Salat med mango, artiskokker og feta

Portioner

4

Portioner
Forberedelse

5

minutter
Færdig på

5

minutter

Ingredienser

  • 1 pose snittet, blandet salat, ca. 200 g

  • 1 mango

  • 1 stor håndfuld cherrytomater

  • 1 glas artiskokker

  • 75 g fetaost

  • Et par spiseskeer olivenolie

  • Flagesalt

  • 2 tsk. tørret oregano

  • ½ dl ristede græskarkerner

Sådan gør du

  • Rist græskarkernerne på en tør stegepande
  • Bland salaten sammen med halverede cherrytomater, mango i tern og artiskokker og smuldr fetaosten over.
  • Hæld olivenolie, salt og og oregano over salaten. Vend ingredienserne og drys til sidst de ristede græskarkerner på toppen.

Notes

    Efterlad en kommentar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    *