Så ramte sommeren Danmark. Vi er mange der mere eller mindre tålmodigt har håbet på, at den før eller senere skulle dukke op, og nu er det sket. Og må man da sige, den er landet med hele pakken; solskin & varme og en vind på omkring 0 sekundmeter – selv i Nordjylland!
Is er noget af det, der hører sommeren til, er du ikke enig i det? Indtil videre har jeg ikke fået ret mange is i år, men nu kommer nogle dage, hvor jeg med god samvittighed kan tage revanche hvad det angår. Og heldigvis er der jo mange måder man selv kan lave lækker is på – is som både er sund og nem at lave. Som denne blåbærsis f.eks. Den kræver kun to ingredienser og en blender.
Når jeg køber is i ishuset (det gør jeg faktisk en gang imellem 😉), falder valget altid på blåbæris og mangois. Så nu er jeg ekstra glad for at have fundet en nem måde at lave min egen (sunde) blåbæris på!
Blåbæris med kokos
2
små portioner2
minutter2
minutterIngredienser
1½ dl frosne blåbær
½ dl kokosmælk
Sådan gør du
- Læg de frosne bær i en blender sammen med kokosmælken. Blend!
- Tilsæt evt. lidt mere kokosmælk eller lidt mere blåbær for at justere konsistensen.
Følg mig gerne på Instagram hvis du ønsker
mere inspiration til antiinflammatorisk kost


