Laks med kokos

Denne opskrift er både nem og hurtig at lave, og den kræver ikke mere end 10 minutters forberedelse. Resten af tiden passer laksen sig selv i ovnen, så laks med kokos er et godt bud på et sundt måltid en travl hverdag…

Du kan variere opskriften og skifte laksen ud mod f.eks. kylling eller torsk. Hvis der er nogen i familien der ikke bryder sig om fisk, kan du evt. også hælde saucen i to mindre fad og lægge laks i det ene og kylling i det andet. Det kræver hverken ekstra arbejde eller tid (blot lidt ekstra opvask).

Mange af de røde karrypasta’er man kan købe indeholder desværre både sukker og solsikkeolie. Man bruger ikke så store mængder af det, så karrypastaen vælter nu ikke hele læsset. Men hvis du har mod på at lave din egen, sunde karry finder du en opskrift på det hos Gastromad. Mad lavet helt fra bunden, er jo bare skønnest (og ofte sundere).

Ved du forresten, at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få mine antiinflammatoriske opskrifter sendt direkte til din email? Nyhedsbrevet bliver sendt ca. hver 14. dag. Det koster ingenting at tilmelde sig og du kan når som helst afmelde dig igen.

Laks med kokos

Portioner

4

portioner
Forberedelse

10

minutter
Færdig på

40

minutter

Ingredienser

  • 400 g laks

  • 1 spsk. olivenolie

  • 2 fed hvidløg

  • 2-3 spsk. rød karry

  • 1 spsk. soja

  • 1 dåse kokosmælk

  • 150 g frisk spinat

  • 200 g cherrytomater

  • Frisk koriander (eller bredbladet persille)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 160 grader
  • Varm olivenolien op i en stegepande og svits den pressede hvidløg sammen med den røde karry et par minutter.
  • Tilsæt soja, kokosmælk og spinat og lad saucen simre under låg et par minutter.
  • Læg laksen i et ovnfast fad og krydr med lidt salt og peber. Hæld saucen over og tilsæt halve cherrytomater.
  • Bag laksen i ca. 30 minutter og pynt med hakket, frisk koriander. Server med f.eks. fuldkornsris og en blandet salat eller kogt broccoli.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*