Karrysuppe med kylling og grønne druer

Det her er jo nok det man kalder ‘comfortfood’ – det er lige sådan en suppe man har lyst at komme hjem til efter en lang gåtur i efterårsblæst og regn. Suppen indeholder udover kylling en hel del grøntsager, lidt frugt og en portion brune ris så suppen virker utroligt mættende. Det kan måske lyde lidt underligt med druer i suppen, men de fungerer virkelig fint sammen med med kylling og karry. Det er noget med kombinationen af sødt og salt, det kan bare noget!

Opskriften har ligget her på hjemmesiden i noget tid, men når jeg fulgte min egen opskrift i sidste uge, lagde jeg mærke til, den kunne laves nemmere, end jeg først tænkt. Så nu er opskriften opdateret, og jeg håber, at flere har mod på at prøve dem. Den smager om muligt endnu bedre dagen efter, så lave gerne en ekstra portion. På den måde kan du gøre det ekstra nemt og ‘comfy’ for dig selv i morgen 😉

Måske kan du også lide denne Karrysuppe med kylling og tomat?

Karrysuppe med kylling og grønne druer

Portioner

5

portioner
Forberedelse

20

minutter
Færdig på

45

minutter

Ingredienser

  • 150 gul løg

  • 250 gulerødder

  • 250 g knoldselleri

  • 2 spsk. olivenolie

  • 2 spsk. boghvedemel

  • 1 spsk. karry

  • 1 liter hønsebouillon

  • 1 dl brune ris

  • 1 æble

  • 500 g kyllingebryst

  • 1 tsk. timian

  • 1 dåse kokosmælk

  • salt & peber

  • 2 dl grønne druer

Sådan gør du

  • Skær gulerødder, løg og selleri i små tern. Svits dem sammen med risene i en gryde i olivenolien (uden at de tager farve).
  • Tilsæt boghvedemel og karry og lad det svitse med 1 minut. Hæld derefter hønsebouillonen i gryden og lad suppen simre på svag varme i ca. 20 minutter.
  • Tilsæt derefter timian og kylling samt æble skåret i små tern. Lad suppen koge op og lad den koge i yderligere ca. 20 minutter.
  • Tilsæt kokosmælken og lad suppen blive varm. Smag af med salt og peber.
  • Skær druerne i halve og tilsæt dem lige før servering.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*