Hokkaidokugler med kakaonibs

Trick or treat? Måske bliver ungerne lidt skuffede, hvis du smider en af disse kugler i deres slikpose, når de banker på døren 😉 Men hvis du selv ønsker noget lækkert til Halloweenkaffen, så kunne Hokkaidokuglerne måske være et godt bud. Som det meste jeg bager, er også disse plantebaserede og frie fra både raffineret mel og sukker. Men de er til gengæld fyldt op med sunde sager.

Hvis du laver denne suppe (eller et andet måltid hvor du bager græskar), kan det være en god idé at lægge et par ekstra skiver græskar i ovnen. Hvis du har den ovnbagte græskar klar, så kan du nemlig lynhurtig få rullet disse kugler.

Du kan også prøve at skifte græskaren ud mod søde kartofler – det smager også rigtig godt!

Hokkaidokugler med kakaonibs

Antal

18

kugler
Forberedelse

15

minutter
Klar på

45

minutter

Ingredienser

  • 2 1/2 dl havregryn

  • 100 g bagt græskar (eller sød kartoffel)

  • 2 spsk. peanutbutter

  • 2 spsk. chiafrø

  • 2 spsk. græskarkerner

  • ½ tsk. vaniljepulver

  • ½ tsk. kanel

  • 100 g stenfrie dadler

  • 2 tsk. honning

  • 2 spsk. kakaonibs (reklamelink)

  • salt

  • ½ dl hakkede peanuts til at rulle kuglerne i

Sådan gør du

  • Skær ca. 150 g græskar i både og grill dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter eller indtil de er bløde. Lad dem køle lidt af og fjern skrællen.
  • Læg dadlerne i et glas med vand og lad dem trække i ca. 10 minutter. (Fjern stenen, hvis ikke de er stenfrie).
  • Hæld vandet fra dadlerne og læg dem sammen med de øvrige ingredienser (undtaget kakaonibs) i en food processor. Blend det hele sammen indtil du har en fast dej og tilsæt derefter kakaonibs.
  • Smag af med lidt salt og rul dejen til ca. 18 kugler. Vend kuglerne i de hakkede peanuts og lad kuglerne blive kolde, før du serverer dem.
  • Opbevar dem i køleskabet i en beholder med tætsluttende låg.

Notes

    Efterlad en kommentar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    *