Gulerodssuppe med beluga

I sidste uge var vejret virkelig sølle og derfor var sådan en lunende gulerodssuppe lige, hvad jeg havde lyst til. Heldigvis har solen besluttet at komme tilbage til os her i slutningen af måneden, men suppen kan spises i alle vejr – også i solskinsvejr 🙂

Personligt kan jeg spise suppe alle årets dage, uanset vejr og vind. Jeg elsker suppe, og som regel får vi nok suppe en gang om ugen af forskellige slags. Jeg kan godt lide grøntsagssuppe hvor man blender grøntsagerne til en glat suppe, og denne er en af den slags. Her på siden finder du flere andre opskrifter på blendede supper, f.eks. min jordskokkesuppe med kokosmælk, hokkaidosuppe med grillede grøntsager og denne cremede grøntsagssuppe.

Hvis du (eller din mand 😉 ) gerne vil have lidt kød til, passer det fint at tilsætte ternet kylling i suppen.

Gulerodssuppe med beluga

Portioner

4

servings
Forberedelse

15

minutter
Færdig på

30

minutter

Ingredienser

  • 500 g gulerødder

  • 1 stort, gult løg

  • 1 spsk. olivenolie til stegning

  • 2 fed hvidløg

  • Et par cm frisk ingefær

  • 1 liter vand

  • 1 grøntsagsbouillon tern

  • 1 dåse kokosmælk

  • 2 spsk. peanutbutter

  • saften fra en presset lime

  • 2 dl kogte belugalinser

  • salt og peber

  • Til pynt
  • ristede peanuts

  • frisk koriander

  • evt. lidt chili

Sådan gør du

  • Hak guleroden og det gule løg i store tern. Steg dem i olivenolien i ca. 5 minutter (uden at de tager farve).
  • Hak hvidløg og ingefær og steg det sammen med grøntsagerne et par minutter.
  • Tilsæt vand, bouillontern og kokosmælk – lad suppen koge i ca. 15 minutter eller indtil gulerødderne er møre.
  • Tilsæt peanutbutter og limesaft og blend suppen indtil den er helt glat.
  • Smag af med salt & peber og evt. lidt mere lime. Bland belugalinserne i suppen og pynt med hakkede peanuts, frisk koriander og evt. lidt chili.

6 Kommentarer

  1. Lone Kühnell Ulbrink

    Hejsa.
    På grund af Nikkelallergi kan jeg ikke tåle kokos, hvad kan jeg bruge i stedet for kokosmælk i Gulerodssuppen

    • Hej Lone, du kunne evt. bruge soyafløde eller en plantedrik? Jeg tænker at der er så meget smag i suppen fra krydderierne og at den vil blive god også uden kokos. Men suppen indeholder også peanuts og linser, kan du tåle det?

  2. Susanne Brabech

    Hej. Hvornår tilsætter du kokosmælken i denne dejlige suppe?

    • Ehj, undskyld – den tilsætter jeg sammen med vand og bouillonterning under punkt 3 i opskriften. Jeg har nu rettet det. Tusind tak for at du gjorde mig opmærksom på det!

  3. Nete Sørensen

    Vidunderlig ret – tak🙏

    • Kære Nete, det er jeg virkelig glad for at høre, du synes ❤️ Og vist smager det lækkert med varme supper i denne lidt blæsende tid…

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*