Hvad kan man egentlig lave med rabarber – udover rabarbergrød, rabarberkage og rabarberkompot? Jo, rabarbersaft er oplagt, men det kan være svært at lave uden sukker. Men hvad med granolabar med rabarber? Har du prøvet det? Hvis ikke, så har du chancen nu!
En granolabar med rabarber er en lækker lille snack – perfekt på farten eller som et lidt sundere alternativ til småkager til kaffen. Nu hvor rabarbersæsonen er i gang, fik jeg lyst til at bruge dem i en bar – og den syrlige smag passer faktisk rigtig godt sammen med de søde dadler.
Et tip: Tag dem ud af køleskabet et kvarter før, du spiser dem – de smager af mere, når de ikke er helt kolde.
Har du mere lyst til en rawbar, altså en bar der ikke skal i ovnen? Så finder du en opskrift på Rawbar med lime og pistacienødder lige her.
Granolabar med rabarber
16
stykker15
minutter1
timeIngredienser
100 g rabarber
1 tsk. honning
1 spsk. kokosolie
2 dl havregryn
½ dl hasselnødder
½ dl mandler
1 spsk. birkes
75 g dadler
- Til topping
50 g mørk chokolade, smeltet over vandbad
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader.
- Skær rabarberne i meget små tern. Damp dem kort på en pande med 1 tsk. honning, indtil al væden er fordampet.
- Blend dadler sammen med 1 spsk. kokosolie og 1 spsk. vand, indtil det bliver en jævn, klistret masse.
- Bland havregryn, finthakkede mandler og hasselnødder samt birkes sammen i en skål. Rør dadelblandingen og de dampede rabarber godt sammen med ingredienserne, indtil det hele er godt æltet sammen og klistret.
- Form massen til en bar (ca. 8 x 15 cm) på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag i ovnen i ca. 25 minutter, indtil overfladen er let gylden og fast.
- Lad barerne køle helt af, før du skærer dem i stykker (jeg skar dem først i 8 længder og delte derefter længderne i to). Dyp enderne i chokolade, der er smeltet over vandbad, og lad dem derefter køle af i køleskabet.
Kig gerne forbi min profil på Instagram, hvis du ønsker mere inspiration til antiinflammatorisk kost.