Jeg elsker en skål A38 med granola og det er også en af de slags morgenmad, jeg kan lokke i Nicolai om morgen. Sådan en teenager har normalt enormt travlt om morgenen og sover hellere 10 minutter længere end bruger de 10 minutter på morgenmad. Men en skål A38 med lidt granola kan jeg godt få i ham, hvis altså jeg stiller det hele frem 😉 Og det gør jeg så gerne!
Vi har i flere omgange købt os fra det, men rigtig mange af de færdige granola vi finder på hylderne, er spækfyldt med tilsat sukker. Prøv lige at kigge på indholdsfortegnelsen næste gang – sukker ligger som regel ret højt op på ingredienslisten!
De lækre granolaer – dem der indeholder nødder og gryn og ikke en lang ingrediensliste med alt muligt (og umuligt) – er tit og ofte ret dyre! Jeg har lagt mærke til at de lidt mere ‘luksuriøse’ granolaer er sødet med dadler i stedet for sukker, så det besluttede jeg mig for at prøve. Jeg gik og funderede lidt over, hvordan jeg skulle få de dadler fordelt, og fandt en løsning på det!
Og har du prøvet denne Granola med boghvede endnu?
Granola med dadler
15
portioner10
minutter45
minutterIngredienser
3 dl grove havregryn
1 dl mandler
1 dl valnødder
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 tsk. lakridspulver
1 dl ristede kokoschips
- ‘Dadel-creme’
60 g dadler uden sten
1 spsk. kokosolie
2 spsk. vand
Sådan gør du
- Hak mandler og valnødder groft og bland dem sammen med havregryn, solsikkekerner, græskarkerner og lakridspulver.
- Blend dadlerne sammen med vand og kokosolie indtil du får en ensartet ‘masse’. Tilsæt evt. en lille smule mere vand.
- Bland gryn, nødder og kerner sammen med ‘dadelcremen’.
- Hæld blandingen ud på et bagepapir på en bagplade og rist granolaen i ovnen på ca. 125 grader i 30-45 minutter eller indtil granolaen er sprød.
- Lad den køle af på pladen og bland den sammen med ristede kokos-chips. Opbevar den i en glasbeholder med låg.
Pingback: Antiinflammatorisk kost: En miniguide for nybegyndere - Malins Mad
Hej Mailn.
Den ser godt nok lækker ud. Hvor længe vil du vurdere, at den kan holde sig? Og skal den opbevares på køl?
Vh. Julie 🙂
Hej Julie, det er jeg glad for at du synes. Jeg har selv ikke opbevaret den på køl, og den holdt i hvert fald en uges tid (derefter var den spist). Men jeg tænker at det nok kan holde et par dage ekstra, hvis du opbevarer den i køleskabet 🙂 KH Malin
Jeg lavede den i aftes ❤️ Wow, den smager bare virkelig lækker.
Jeg havde dog ingen kokoschips hjemme, så brugte i stedet lidt kokosmel – som jeg bare dryssede over massen de sidste 15 min i ovnen.
Kære Gitte, tusind tak for din besked – hvor er det dejligt at høre, opskriften faldt i god jord! ❤️ Inden ikke alt for længe kommer der endnu en granolaopsrift her på siden, en der er krydret med kardemomme. Så stay tuned 😉 KH Malin