Citron loins

Hvis du bor i nærheden af Aalborg, vil jeg anbefale et besøg hos Johnnys Fiskehus. Hos Johnny får man nemlig den lækreste fisk til en god pris – (og nej, det er ikke noget jeg får betalt, for at sige). Jeg er stadig lidt nybegynder når det kommer til fisk, og jeg køber ofte den samme slags på grund af mangel på viden og erfaring. Når jeg besøgte Johnny i sidste uge, lå der et stykke fisk som jeg ikke anede vad det var eller hvordan det skulle bruges. Men det skulle prøves, det så simpelthen så godt ud.

Jeg kan huske det var en form for ‘loins’ – men jeg er lidt usikker på om det var fra lange, brosme eller måske endda torsk. Hvid var den og helt fast i kødet og jeg vidste, at det ikke kunne gå helt galt!

Jeg elsker mad som går hurtigt at lave, men vil helst ikke gå på kompromis med kvaliteten. Denne fisk tog mig 5 minutter at forberede, men nøøøj, den smagte godt. Du kan bruge hvilken som helst slags hvid, fast fisk til opskriften.

Følg mig gerne på Instagram

Citron loins

Portioner

4

portioner
Forberedelse

5

minutter
Færdig på

25

minutter

Ingredienser

  • 600-700 g hvid fisk (gerne torskeloins)

  • 2 økologiske citroner

  • frisk timian

  • citronolie

  • flagesalt

Sådan gør du

  • Tø fisken op, hvis den er frossen.
  • Tænd ovnen på 170 grader.
  • Skær de økologiske citroner i tynde skiver og læg dem på et ovnfast fad. Skær også fisken i skiver og læg dem på citronskiverne.
  • Hæld lidt citronolie over fisken og drys med flagesalt og frisk timian.
  • Stil fisken i ovnen og lad den stå i ca. 20 minutter eller indtil den er gennemstegt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*