Hvis du følger mig på Instagram, ved du at jeg arbejder på at få mere mobilfri tid. Jeg skrev også lidt om det i mit sidste indlæg. Det er nemlig gået op for mig, hvor meget tid jeg bruger på at sidde og glo ned i min skærm – tid som kan bruges til så meget andet. Mit mål er ikke at holde op med at bruge telefonen, men at reducere brugen af mobil fra 3 timer om dagen (jep, den er god nok) til 1 time om dagen.
Noget af det, jeg vil bruge ‘min nye tid’ på, er at læse. Jeg elsker at læse, men desværre bliver det mest faglitteratur – gerne omkring kost. Noget af det jeg lovede mig selv i det nye år, var at begynde at læse skønlitteratur. Det er en fantastisk måde at få lidt ro i hovedet på, og en skøn måde at for en stund forsvinde ind en anden verden.
Mit bedste tips for en bedre nattesøvn
Siden nytår er jeg begyndt at lade telefonen ligge i køkkenet når jeg går i seng og afslutter dagen med en roman i stedet for at scrolle Instagram igennem. Har du svært at sove? Så kan jeg virkelig anbefale dig at du prøver det samme! For mit vedkommende, har det virkelig gjort underværker for min nattesøvn! Jeg falder hurtigere i søvn og sover ikke så uroligt om natten.
Berlinerpoplerne – hvis du kan lide en god historie
I påsken fik jeg læst en del og blandt andet fik jeg læst og afsluttet triologien om familien på Neshov af Anne B. Ragde. Det er en helt fantastisk familie-historie om de tre brødre; ‘Bonden, bedemanden og bøssen’. Jeg fandt den første i serien; ‘Berlinerpoplerne’ i en genbrugsbutik og forelskede mig i Annes måde at skrive på. Jeg gik derefter på jagt efter de 2 efterfølgende og er nu den heldige ejer af dem allesammen.
Når jeg finder en forfatter jeg godt kan lide, skriver jeg navnet ned i mine noter på telefonen og går derefter på jagt i genbrugsbutikkerne. Det er gået helt sport i det! Hvis ikke jeg finder nogen af bøgerne fra listen, finder jeg som regel en ny forfatter. Jeg er egentlig ikke fan af at eje ret meget, men jeg kan godt lide, at fylde min bogreol med bøger, jeg godt kan lide. Og med bøger som betyder noget for mig. Men jeg har ikke lyst at købe alle mine bøger fra ny – så går jeg jo glip af min bedste sportsgren 😉
Når jeg blev færdig med den sidste bog i triologien, googlede jeg forfattaren for at se hvad ellers hun har skrevet. Og guess what, der er tre bøger mere i triologien – som nok ikke længere kan kalde sig for triologi… Forfattaren lagde historien fra sig i 9 år og samlede derefter op på personerne igen og jeg glæder mig så meget til at se hvad ‘Torunn, Margido, Erland og Krumme laver i dag! Lige så snart genbrugsbutikkerne åbner igen, skal jeg på jagt efter de sidste tre!
Chia syltetøj
Jeg er ikke den helt store syltetøjs-spiser og det er nu meget sjældent der står et glas syltetøj her hjemme. Jeg kan godt lide det på pandekager, men det er nok det eneste jeg kan finde på at spise syltetøj til og det samme gælder resten af familien. Jeg ville dog alligevel gerne prøve at lave sådan en omgang chia syltetøj og det var nu ikke så tosset. Som barn elskede jeg at blande en spiseske syltetøj ned i naturel yoghurt og det kan jeg godt få lyst til igen. Her til morgenen, fik vi spist den til disse bananpandekager, og det blev godkendt på hjemmefronten!
Chiafrøene giver syltetøjet den rigtige konsistens og raffineret sukker er fjernet fra opskriften. Jeg har sødet mit syltetøj med et par teskeer honning, måske har du brug for lidt ekstra sødme, hvis du er vant til at spise ‘normalt’ syltetøj, som jo er meget sødt. I så fald tilsætter du bare lidt ekstra honning. Du kan evt. også bruge stevia.
Chia syltetøj
3
dl5
minutter5
minutterIngredienser
250 g frosne hindbær
1½ dl vand
3 spsk. chiafrø
2-3 tsk. honning
evt. lidt vaniljepulver
Sådan gør du
- Kog bærene op sammen med vandet. Når det koger, træk gryden fra varmen og mos bærene let med en gaffel.
- Tilsæt chiafrø og bland det hele sammen. Rør rundt en gang imellem for at undgå at chiafrøene ‘klumper’.
- Smag af med honning og evt. lidt vaniljeulver
- Hæld syltetøjet på et lille glas og lad det køle af i køleskabet. Syltetøjet kan holde i ca. en uge på køl.
Pingback: Antiinflammatorisk kost: En miniguide for nybegyndere - Malins Mad