Lad ikke det eksotiske navn skræmme dig – denne vegetariske linsegryde med beluga linser er både nem og hurtig at lave. Den indeholder både linser og kikærter, blomkål, peberfrugt og squash, så hver bid giver dig en masse sunde grøntsager, fibre og vitaminer. Og masser af smag!
Hvis ikke du finder belugalinser (reklamelink) i dit lokale supermarket, kan du sagtens skifte dem ud mod grønne eller røde linser. Dem plejer man at kunne få de fleste steder!
Hvis du lige som jeg ikke kan få Garam Masala i dit lokale supermarked, kan du lynhurtig lave dit eget. Find opskriften her.
Beluga med Garam masala
6
servings30
minutter30
minutterIngredienser
1 gult løg
3 fed hvidløg
1 spsk. karry
chiliflakes
1 spsk. garam masala (evt. hjemmelavet)
kokosolie til stegning
1 spsk. æblecidereddike
1 dåse hakkede tomater
3-4 dl vand
1½ dl belugalinser
½ blomkålshoved
1 rød peberfrugt
1 squash
1 dåse kokosmælk
1 dåse kikærter
100 g spinat
salt og peber
evt. lidt presset lime
Sådan gør du
- Hak løg og hvidløg og steg det sammen med karry, garam masala og lidt chiliflakes i kokosolien indtil løget er gennemsigtig.
- Tilsæt æblecidereddike, de skyllede linser, vand og hakkede tomater. Lad gryden simre i ca. 10 minutter.
- Skær peberfrugt og squash i store tern og blomkålen i buketter. Læg grøntsagerne i gryden sammen med kokosmælken og lad det hele simre yderligere et par minutter. Grøntsagerne skal gerne være lidt al dente.
- Tilsæt til sidst de skyllede kikærter og spinat og varm det hele godt igennem. Smag af med salt og peber og evt. lidt presset lime og server med fuldkornsris.
Måske kan du også lide denne antiinflammatoriske linsegryde? Eller disse ‘Kyllingeboller i karry‘, hvor saucen er lavet med linser?