På juleaften spiser vi flæskesteg, and, rødkål, brunede kartofler og hele molevitten og jeg elsker det. Når julen er over trænger jeg til en god lang pause fra den tunge mad og plejer at have totalt cravings efter grøntsager!
Rødkålen skal være den helt traditionelle juleaften, men resten af december måned, kan jeg godt lide at prøve forskellige varianter af rødkålen. Denne er kogt med nelliker og spidskommen og smager godt med f.eks. stegt kylling eller endnu bedre, stegt and.
Hvis du er mere til sprød rødkålssalat lavet af rå rødkål, kan du måske lide Rikkes rustikke rødkålssalat eller Rødkålssalat med søde kartofler?
Rødkål med julekrydderier
4
portioner10
minutter15
minutterIngredienser
500 g fint snittet rødkål
2 spsk. olivenolie
2-3 spsk. honning
1 tsk. spidskommen
½ tsk. stødte nelliker
1 spsk. presset citron
salt og peber
2 appelsiner
1 dl hakkede valnødder
Sådan gør du
- Snit rødkålen fint, evt. med en ostehøvl. Svits den i olivenolien i en stegepande eller wok 3-4 minutter.
- Tilsæt krydderierne, honning og citronsaft og lad rødkålen stege videre indtil den har den rigtige konsistens. Smag af med salt og peber.
- Bland appelsin skåren i tern samt groft hakkede valnødder i salaten før servering.
- Salaten kan serveres både varm og kold.