Melonsalat med bønner og feta

Salat med melon og feta er lidt af en klassiker – kombinationen af det søde og det salte er milt sagt en meget heldig kombination. I denne variant af melonsalaten har jeg tilføjet ikke mindre end to slags bønner – sorte og grønne. Dressingen er lavet med både saft og skal fra citron og jeg vil sige, at salaten er en herlig kombination af mange skønne smager.

Spis den som tilbehør til fugl eller fisk eller alene – evt. som en god frokost? Vi fik den sammen med vores australiensiske kyllingbøffer og et fad fritter af søde kartofler, men salaten havde været nok som eneste tilbehør.

Melonsalat med bønner og feta

Portioner

4

portioner
Forberedelse

20

minutter
Færdig på

20

minutter

Ingredienser

  • 3 dl sorte, kogte bønner

  • 250 g grønne bønner (haricots verts) – friske eller fra frost

  • ½ rødløg

  • 450 g melon

  • 100 g feta

  • 1 dl hakket bredbladet persille

  • Dressing
  • 3 spsk. olivenolie

  • saft og skal fra 1 økologisk citron

  • 1 tsk. honning

  • salt & peber

Sådan gør du

  • Kog de grønne bønner et par minutter – de skal være al dente. Hæld vandet fra.
  • Bland ingredienserne sammen til dressingen og hæld den over de varme, grønne bønner.
  • Hak rødløg og persille, skær melonen i tern, og bland det sammen med de grønne bønner. Tilsæt også de sorte bønner og smuldret fetaost.
  • Smag af med salt & peber.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*