Kyllingebøffer fra Australien

I 2004 boede vi sammen med familien et år i Australien. Det var på mange måder en fantastisk oplevelse, men efter at have boet i Spanien i 6 år, havde vi på det tidspunkt mest lyst til at bare komme hjem. Derudover havde vi tre små drenge (Nicolai var kun 14 dage da vi flyttede der ned) og Henrik arbejdede konstant. Der var desværre ikke hverken tid eller overskud til ret mange oplevelser. Vi drømmer om at tage turen tilbage en dag og tage revanche for alt det vi ikke nåede.

Denne opskrift på kyllingebøffer fandt jeg på en pose tyrkisk brød den gang – for nu 16 år siden. Plasticposen ligger stadig i min gamle kogebog og vi har lavet denne opskrift rigtig mange gange! Nogen gange spiser vi bøfferne i pitabrød med skivet agurk, salat og sweet chili sauce, men oftest spiser vi dem bare som ‘kyllingebøffer’ – gerne fra grillen med en lækker salat til.

Kyllingebøffer fra Australien

Portioner

4

portioner
Forberedelse

10

minutter
Færdig på

20

minutter

Ingredienser

  • 400 g hakket kyllingekød (3-6%)

  • 4 finthakkede forårsløg⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

  • 1 æg⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

  • ½ dl finthakkede saltede peanuts⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

  • ½ tsk salt⠀⠀⠀

  • sort peber⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

  • olivenolie til stegning

Sådan gør du

  • Hak peanuts og forårsløg fint og bland det sammen med farsen, æg, salt og peber. 
  • Form til fire store, eller 6 lidt mindre, bøffer.
  • Steg bøfferne i lidt olivenolie på panden – eller endnu bedre: pensl dem med lidt olivenolie og læg dem på grillen.
  • Server med en stor blandet salat.

4 Kommentarer

  1. Hej
    Min kæreste er allergisk overfor peanuts (og alle andre bælgfrugter/linser/bønner). Nogen god ide at erstatte peanuts med i opskriften?

    • Hej Maria, hvis jeg forstår dig rigtig, er din kæreste allergisk overfor bælgfrugter og ikke overfor nødder? Hvis han tåler cashewnødder, pistacienødder eller hasselnødder, kunne jeg godt forestille mig at det smager godt i bøfferne. Eller måske pinjekerner? Hvis ikke nødderne er saltede, skal du evt. tilføje lidt mere salt til opskriften. Jeg håber, at du finder et godt alternativ som I begge to kan spise. KH Malin

  2. Jannie Nygaard Riise

    Jeg har lige lavet retten i dag, og den faldt i god jord også hos min kræsne mand

    • Er det rigtig! 😀 Hvor er det dejligt at høre! Du er ikke den første, der skriver til mig og fortæller at lige disse ‘kyllingebøffer’ blevet godkendt hos manden. Skønt, så er der jo håb!

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*