Mammas quinoasalat

Mamma kan ikke lide quinoa – siger hun… Når hun havde modtaget mit nyhedsbrev for noget tid siden, fortalte hun mig, at hun printet samtlige opskrifter bortset fra min laksesalat med manogdressing. For quinoa kan hun bestemt ikke lide. ‘Jeg har købt en pose, men den smed jeg ud igen, jeg kunne slet ikke lide det!’ Jeg tænkte for mig selv, hvordan kan man ikke lide quinoa.

Min mamma kan man ikke diskutere med, når hun har taget en beslutning, holder hun fast. Hvis hun siger, hun ikke kan lide quinoa, kan jeg ikke overbevise hende om at prøve igen. Men jeg ønsker jeg ku’, for quinoa kan jo bruges på så mange måder, og er så sundt, og eftersom det er så neutralt i smagen, kan jeg ikke forstå, man ikke kan lide det. Jeg kan simpelthen ikke bare lade den ligge 🙂

Derfor har jeg besluttet at udfordre min kære mor på dette, og jeg har lavet denne opskrift på quinoasalat – dedikeret til hende. Og jeg VED, at hun nu vil både printe og lave denne salat, for sådan er hun ❤. Og jeg føler mig ret overbevist om, hun kan lide den. Jeg har nemlig haft hende i tankerne når jeg lavede denne opskrift og kan umiddelbart ikke komme i tanke om noget i salaten, hun ikke kan lide. Bortset fra quinoa altså…

Mammas quinoasalat

Portioner

4

portioner
Forberedelse

20

minutter
Færdig på

45

minutter

Ingredienser

  • 1 squash

  • 4 gulerødder

  • 1 rød løg

  • 1 bundt forårsløg

  • 2 dl quinoa (gerne i blandede farver)

  • 1 kylling bouillontern

  • 4 spsk. olivenolie

  • 2 fed hvidløg

  • revet skal fra en økologisk citron

  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
  • Gør grøntsagerne i stand, skær dem i mindre stykker/staver/både og læg dem på bagepapir på en bradepande. Bland 2 spsk. af olivenolien sammen med presset hvidløg og hæld det over grøntsagerne. Drys med lidt flagesalt. Stil bradepanden i ovnen og bag grøntsagerne i ca. 30 minutter, indtil de er møre og har fået lidt farve.
  • Kog undertiden ½ liter vand op sammen med bouillontern. Skyl quinoa og kog den i bouillonen i ca. 10 minutter. Hæld vandet/bouillonen fra.
  • Lad grøntsager og quinoa køle lidt af og bland det sammen på et fad.
  • Bland de sidste 2 spsk. olivenolie sammen med lidt salt og peber samt revet skal fra citron. Hæld dressingen over salaten og vend den

2 Kommentarer

  1. Skal forårsløgene også i ovn?

    • Hej Anne, ja forårsløgene skal ind i ovnen sammen med de øvrige grøntsager. Måske skal du lige holde lidt ekstra øje med dem, så at ikke de brænder på. Held og lykke med opskriften!

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*