Havrekager med hasselnødder og mørk chokolade

Jeg tog udgangspunkt i mammas havrekager. Opskriften er fra et svensk madlavningsblad fra en gang midt 80’erne, og som alle kager den gang, indeholder også disse rigeligt af både sukker og smør. I den originale opskrift altså 😉

Jeg tog nemlig opskriften med i køkkenet og skruede lidt på det som skrues kan, og vupti – nu passer mammas havrekager også ind i mit antiinflammatoriske køkken. Havregryn, hasselnødder, dadler, appelsinsaft, mørk chokolade og en lille smule kokosfedt. Hvis du ønsker dem lidt sødere kan du evt. tilsætte en dadel mere eller to eller en teske honning.⠀⠀

Der er lidt blandede meninger omkring kokosolie blandt eksperterne indenfor antiinflammatorisk kost. Nogen mener at det er en af de olier vi så vidt muligt skal undgå, og andre mener at kokosolien er et ok valg i små mængder, så længe man vælger en god kvalitetsolie. Selv bruger jeg små mængder af en økologisk, koldpresset jomfru-kokosolie (reklamelink), f.eks når jeg bager og laver mad inspireret fra de asiatiske køkken. Ellers bruger jeg hovedsagelig olivenolie når jeg laver mad. Hvis du af en eller anden grund ikke bruger kokosolie, kan du forsøge at skifte kokosolien ud mod en god rapsolie.

💚 Hvis du ønsker flere af mine sundere opskrifter på kager og andet sødt, kan du også få dem som e-bog for 39 kroner.

Havrekager med hasselnødder og mørk chokolade

Antal kager

6

styk
Forberedelse

10

minutter
Færdige på

1

time 

Ingredienser

  • 0,75 dl hasselnødder

  • 1½ dl havregryn

  • 60 g dadler

  • 1 spsk. kokosolie

  • 1 spsk. appelsinsaft

  • 35 g mørk chokolade til dyp

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Læg dadlerne i et glas med vand og lad dem trække i vandet i mindst 10 minutter. Hæld vandet fra og blend dadlerne med kokosolie og appelsinsaft.
  • Hak hasselnødderne fint og bland dem sammen med havregryn og dadel/kokos/appelsin.
  • Læg dejen i 3 muffin forme – tryk dem sammen med en ske – og bag dem i ca. 15 min eller indtil de er lidt gyldne. Sluk for varmen og lad kagerne ligge i ovnen i 15 minutter på eftervarme.
  • Lad dem køle af, del dem i to og dup langsiden i smeltet chokolade. Stil dem i køleskabet indtil chokoladen har stivnet.

Følg mig gerne på Instagram, hvis du ønsker
mere inspiration til antiinflammatorisk kost

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*