Cloud Eggs

Excuse moi! Er det kun mig der ikke har opdaget disse Cloud eggs før nu?! Jeg fandt dem af en tilfældighed på en amerikansk madblog, og ifølge denne madblogger, svømmer Instagram fuldstændig over af disse æg? Jeg må ærlig indrømme, at jeg aldrig før har set dem, og jeg var fluks nødt til at prøve dem! Er de ikke bare cool? Tænker at cloud eggs kunne være lidt sjove at servere til en brunch. Og mon ikke også ungerne elsker dem!

I princip skal der kun en enkelt ingrediens til: 1 æg. Jeg har dog valgt at tilsætte lidt revet parmesan, og det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde! Det giver lidt smag til æggehviden, som jo i sig selv ikke smager af så meget.

Beregn 1 cloud egg per person.

Ønsker du mere inspiration til antiinflammatorisk kost? Så følg meget gerne med på Instagram:

Cloud Eggs

Portioner

1

portion
Forberedelse

5

minutter
Færdig på

20

minutter

Ingredienser

  • 1 æg

  • 1 spsk. fint revet parmesan

  • Lidt salt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Del ægget og separere blommen fra æggehviden. Pas på blommen ikke går i stykker. Hvis du laver flere æg, husk at holde æggeblommerne adskilt fra hinanden.
  • Pisk æggehviden stiv (på samme måde som når du laver marengs). Tilsæt forsigtig en lille smule salt og en spiseske fint revet parmesan.
  • Læg et bagepapir på en bradepande og smør papiret med lidt olivenolie. Læg æggehviden som en lille ‘sky’ på bagepapiret og form et lille hul i midten med en teske. Bag æggehviden i ovnen i ca. 5 minutter.
  • Hæld forsigtig æggeblommen i hullet og bag ægget 5-10 minutter mere afhængig af hvor hårdkogt du ønsker din æggeblomme. Ta-ta – færdigt!

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*