Butternut squash er en slags græskar og har ikke noget med squash at gøre, selv om navnet antyder det. Den har en lidt sød, nøddeagtig smag og kan tilberedes på rigtig mange måder. Dette er en opskrift som er både nem og hurtig at lave. Spis skiverne som tilbehør til f.eks. kylling eller som hovedingrediens sammen med en stor, fyldig salat salat.
Hvis ikke du bryder dig om lakrids, kan du skifte den ud mod f.eks. lidt timian. Personligt synes jeg dog, at det er lakridsen der er prikken over i!
Grillet butternut med hasselnødder og lakrids
4
servings5
minutter35
minutterIngredienser
½ butternut squash
1 spsk. kokosolie
½ dl hakkede hasselnødder
lidt chili
lakridspulver
salt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Start med at skære græskaret i to dele på langs, fjern kernerne og skær derefter den ene halvdel i cm-tykke skiver.
- Skræl skiverne med en kartoffelskræller eller en lille kniv.
- Læg skiverne på et stykke bagpapir i et ovnfast fad og pensl skiverne med lidt kokosolie.
- Drys derefter lidt chilipulver og lakridspulver over skiverne og afslut med de hakkede hasselnødder.
- Grill skiverne midt i ovnen i ca. 30 minutter eller indtil de er møre.