Bagte hvidløg

Jeg ved ikke hvor længe jeg har tænkt, at jeg skal lave bagte hvidløg. Nogen gange, skal der virkelig langt tilløb til. Også selvom det er noget der er nemt og overhoved ikke tidskrævende. Nu passede godt, at lave dem. Nu hvor vi jo sidder isoleret her hjemme og ikke rigtig kommer sammen med andre 😉

Jeg aner ikke, hvor meget man lugter af disse hvidløg og opskriften er derfor på egen risiko. Men jeg ved, at jeg ikke havde den der forfærdelige eftersmag, som man nemt kan få, hvis man spiser for meget hvidløg. Fedene kan spises som de er – de er nemme at få ud med kniven. Du kan også blende dem i f.eks. en suppe.

Den bagte hvidløg skal helt sikkert være en del af opskrifts-samlingen her på siden – selvom de er så nemme at lave, at det nærmest ikke kan kaldes en ‘opskrift’.

Bagte hvidløg

Forberedelse

5

minutter
Færdige på

45

minutter

Ingredienser

  • Hele hvidløg

  • lidt olivenolie

  • flagesalt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Pil det yderste skal af hvidløget og skær toppen af med en skarp kniv.
  • Læg hvidløget i et lille stykke bagepapir og hæld lidt olivenolie over. Drys med flagesalt og luk pakken.
  • Stil pakkerne i ovnen i ca. 30 minutter. Mærk efter om fedene er møre, giv dem ellers 10-15 minutter mere.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*