Hærvejen er en vandrerute der går igennem hele Jylland. Ruten starter både i Hirtshals og i Frederikshavn, og de to stier fletter sammen i Aars. Derfra går turen videre sydpå helt ned til den tyske grænse, nærmere bestemt til Padborg. Man kan selvfølgelig også gå ruten fra syd til nord, hvis det passer bedre. Hærvejen er en historisk vandring gennem det danske landskab og man går igennem både skov og plantager, gennem byer og over marker, langs landevejen og forbi søer og åer og over en enkelt fjord.
For tre uger siden besluttede Henrik og jeg at følge Hærvejen så langt sydpå vi orkede. Stien slingrer sig forbi grusgravene, lige der hvor vi bor, så vi tog vores rygsæk på og gik hjemmefra tidligt en søndag morgen. Ingen tid at passe, madpakke i rygsækken, gode ben og en aftale om at ringe til ‘Sønnikes Taxa’ når vi ikke kunne gå længere. Frihed. Lige denne dag havde vi kræfter og ben til at gå 30 km og stoppede et sted midt mellem Svenstup og Aars. Efter sådan en dag er man så dejligt træt, på en helt fantastisk måde!
I fredags blev vi igen kørt ud til ruten, til lige det sted, hvor vi var blevet hentet tre uger tidligere. Og så begyndte vi at gå. Vi havde valgt Kristi Himmelfart for at få en ekstra dag at gå på, og målet var at nå til Viborg Søndag, via blandt andet Aars og Aalestrup.
Vi havde delvis planlagt turen hjemmefra og vidste sådan ca. hvordan de tre dage skulle fordeles. Vi havde også undersøgt, hvor på ruten vi havde mulighed for at fylde på med proviant og hvor vi skulle sove. Med en lille madpakke og snacks i form af nødder og frugt i rygsækken havde vi nok til at ‘overleve’ det meste af dagen.
Hærvejen er godt skiltet så det er bare at følge skiltene. Ved to lejligheder mistede vi dog sporet (måske gik vi og snakkede for meget 😜) og her var det rart at have appen til ruten. Appen er til stor hjælp, når man vil finde tilbage til sporet, og derudover er det også muligt at se, hvor på ruten man kan finde seværdigheder, spisesteder og steder at sove. Den fungerer ikke optimalt, men fint som et komplement. Appen koster ikke noget og kan downloades på AppStore.
Vi har tidligere vandret både i Portugal, i Nordspanien og på Mallorca sammen, men det var første gang vi besluttet os for at sove i telt hele turen. Jeg må ærligt indrømme, at dette er noget jeg skal vænne mig til – ikke så meget på grund af mangel på komfort, men grundet mangel på tryghed. Jeg er typen der altid tjekker en ekstra gang at hoveddøren er låst, før jeg går i seng, så det med at sove i telt, er noget jeg skal lære. Men det er noget, jeg gerne vil lære! For det med at vandre med et telt, giver præcis den frihedsfølelse, som jeg elsker på vores vandreture.
For at starte lidt stille og rolig med det teltning, valgte vi denne gang at sove på campingpladser. Og jeg tror, at det var en god start, for nu har jeg fået to gode nætter hvor jeg følte mig helt tryg. Næste gang vi tager af sted, tror jeg, at jeg er klar til at tage skridtet videre og sove ude i ‘den vilde natur’ 😉 Den første nat boede vi på en lille campingplads i Aalestrup, og det er ikke umiddelbart en plads jeg vil anbefale. Den lå i forbindelse med den smukke rosenpark, var stille og rolig, men det var ikke et sted hvor man havde lyst at bruge hverken køkken eller bad grundet enormt dårlig rengøring. Ved faktisk ikke helt, hvad vi betalte for, udover den plet græs vi lejede for natten.
Den anden nat sov vi på campingpladsen ved Hjarbæk Fjord og her var faciliteterne helt i top. Følelsen af at få et langt, varmt bad efter to dages vandring kan kun undervurderes, hvis ikke man selv har prøvet det 😉 Ren forkælelse for trætte fødder og ømme muskler… Derudover var der indkøbsmuligheder og fine køkkenfaciliteter, både udendørs og indendørs, samt en pool for dem der havde husket at få badetøj med. Vi fik en teltplads med udsigt over fjorden og der nød vi solnedgangen og vores iskolde øl fra campingpladsens supermarked. Og vores chili con carne lavet på vores lille Trianga køkken. Det er sgu da livet?
Hvis vi havde vidst, hvad der ventede et kvarter længere frem, var vi nok gået lidt videre. Midt i Hjarbæk by (som i øvrigt viste sig at være den skønneste lille havnelandsby) ligger nemlig et lille Hærvejsherberg. Det hyggeligste lille hus, lige nede ved vandet, med to køjesenge, køkken og badværelse og med udsigt over vandet. Det kan ikke bookes i forvejen, men hvis man er heldig at komme som en af de første, kan man få en sengeplads for 100 kroner per person. Hvis ikke man er så heldig, kan man jo altid gå tilbage til campingpladsen…
Vi nåede frem til Viborg omkring frokosttid søndag og tog bussen tilbage hjem til Aalborg. Nu er planen at vi skal tilbage til Viborg, når vi kan se, at vi har et par sammenhængende fridage i vores kalender. Derfra vil vi gå videre sydpå mod Tyskland. Og vi glæder os (!) til at komme tilbage på sporet, for gud hvor er det smukt omkring Viborg.
Det jeg elsker med at vandre, er fremfor alt følelsen af frihed. Ingen tider at passe, ingen aftaler, men kun mig og mine skridt… Og naturen. Det er så afslappende at ikke behøve sørge for andet end det mest basale; sove og spise, og ellers bare bevæge sig fremad. Det med at vandre, bliver hvad man gør det til og det kan gøres på mange måder. Man bestemmer selv hvor langt man skal gå, hvor mange dage man skal gå, hvor og hvordan man skal sove, hvor og hvordan man skal spise og om man vil gå sammen med nogen, i flok eller helt alene.
Jeg kan godt lide at presse mig selv, når jeg går, og det handler om alt andet end præstation. Det er noget med det lange, seje træk jeg godt kan lide. Da vi i september sidste år vandrede gennem bjergene på Mallorca, skrev jeg følgende på Instagram, og forhåbentlig kan det illustrere, hvad jeg mener:
“Ømme føder, ømme tær 👣. Venstre knæ begynder at sige fra, når jeg går op af stigninger og højre knæ bryder sig ikke om at gå ned. Hofter og skuldre er ømme efter rygsækken og samtlige muskler i ben og baller er totalt gennembankede, men der er ikke andet at gøre end at blive ved med at gå. Og jeg elsker det 😜. Det er noget helt vildt fedt ved at flytte sine egne grænser og at blive ved, selvom det visse stunder føles helt umuligt. Normalt har man et valg: løbetur eller sofaen. Gåtur eller en kop kaffe. Her har man intet valg. Man bliver nødt til at gå indtil man kommer til næste by for at få vand og man bliver nødt til at gå videre indtil man finder et sted at sove. Et skridt af gangen, fremad, fremad, fremad. Og det er fantastisk at opdage, at man er meget “sejere” end man selv troede 😎”.
Hvis du er nysgerrig på om Hærvejen er noget for dig, finder du al information du har brug for på deres hjemmeside.
