Disse muffins er krydret med kanel, ingefær og nelliker og de både dufter og smager af jul. Så hvis du allerede nu føler dig klar til at tage hul på julens godter, kan disse julemuffins måske være en god start. Til forskel fra de fleste andre muffins, er disse bagt uden både raffineret sukker og mel og hører derfor til den lidt sundere slags kager.
Hvis du søger mere inspiration til søde sager, har jeg nu samlet 16 af mine opskrifter på kager og andet lækkert til kaffen i en e-bog. E-bogen indeholder også 6 juleopskrifter og kan købes på min hjemmeside for 39 kroner.
Julemuffins
7
muffins20
minutter50
minutterIngredienser
2 dl hasselnødder
1 dl boghvedemel
1 tsk. natron
2 tsk. ingefær
2 tsk. kanel
1 tsk. nelliker
1 tsk. kardemomme
1 æg
175 g dadler (uden sten)
3 spsk. kokosolie
1½ dl kefir
lidt hakkede hasselnødder til drys
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader.
- Hak hasselnødderne til mel og bland det sammen med boghvedemel, natron og alle krydderier.
- Blend kefir sammen med kokosolie og dadler.
- Pisk ægget luftigt og bland det sammen med kefir-blandingen og mel-blandingen. Rør det hele godt sammen og fordel dejen i 7 muffinsforme og bag dem midt i ovnen i ca. 30 min eller indtil de ikke længere er klistret i midten (prøv med en tandstikke).
- Lad dem køle lidt af, før du serverer dem.
Hej Skal dadlerne hele i dejen?
Vh Anette
Hej Anette, Dadlerne skal blendes sammen med kokosolie og kefir – (se punkt 3 i opskriften) 🙂
Jeg fik læst det som bland og ikke blend Tak for hurtigt svar
Et enkelt, lille bogstav kan gøre stor forskel 🙂
Hej Malin, tak for fin opskrift, men kan man bruge skyr i stedet for kefir.
Velbekomme 🙂 Ja, du kan bruge skyr eller A38, men måske skal du kombinere det med lidt plantemælk (eller måske lidt presset appelsin) så at dejen ikke bliver for tyk…
Hvornår skal den 3. spsk kokosolie bruges? Kan kun se, at der bruges 2…
Hej Ane, Tusind tak for din kommentar! Det var en fejl og den er nu rettet. Tak for at du gjorde mig opmærksom på det.
Hej Malin. Kan muffin fryses og spises til jul? mvh ia
Hej Ia, jeg har prøvet at fryse dem og det fungerer fint!