At lave hjemmelavet kryddersalt er virkelig ikke svært og virkelig heller ikke tidskrævende. Der er så mange lækre varianter i butikkerne, og der er meget inspiration at hente på hylderne. Men lad være med at købe det færdige, du kan nemt og hurtig (og meget billigere) lave dit eget, med lige de smager du selv godt kan lide.
Der er flere måder at lave kryddersalt på, men jeg blender saltet med urterne før jeg tørrer det og ikke omvendt. Min mavefornemmelse siger mig, at saltet nemmere kan optage smagen fra de friske urter end fra de tørrede, men jeg ved ikke, om det passer.
Jeg er heldig og har hele vinteren kunnet høste citrontimian fra min køkkenhave – og nu er planten ved at tage forårs-fart igen, kan jeg se. Det var derfor oplagt for mig at prøve at lave kryddersalt med citrontimian. Hvis ikke du kan få fat i den lidt specielle krydderurt, kan du alternativt bruge frisk timian + revet skal fra en økologisk citron. Det ser også rigtig smukt ud med de gule citronskal og den grønne timian i salten.
Kryddersalt med citrontimian
100
gram5
minutter35
minutterIngredienser
100 g flagesalt
Ca. 10 g citrontimian (med stilk)
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 75 grader.
- Start med at skylle citrontimian og tør den godt. Pil de små blad fra stilkene og læg blad og salt sammen i en lille blender.
- Blend det hurtig sammen, og fordel saltet ud på en en bageplade med bagepapir
- Lad saltet tørre i ovnen i ca. 30 minutter, vend det et par gange i løbet af tiden. Lad det køle af, før du hælder det op i et lille glas.
Pingback: Grønne spejlæg - Malins Mad - mad à la tøm køleskabet