Hjemmelavet havredrik

Er der andre end os, der er begyndt at spare lidt på maden? 😉 Det er da helt vildt, så dyrt det er blevet! De fleste af os er nok lidt mere opmærksomme på, hvad vi lægger i indkøbskurven i disse tider. Også her hjemme er vi nødt til at vælge lidt lækkert fra, men der er også ting, vi ikke vil gå på kompromis med! Jeg vil have mine bær til min smoothie hver dag, jeg vil have en god olivenolie og jeg vil have masser af grønt. Jeg vil, jeg vil, jeg vil! Men så er det til gengæld meget andet jeg kan spare på. Røde bøffer for eksempel – det gør jeg gerne – og kød generelt. Plantemælk vil jeg også gerne have i mit køleskab, den bruger jeg både til smoothies og til min madlavning.

Vi bruger faktisk en del havredrik (havremælk) her hjemme, og den vi normalt køber, koster lige knapt 20 kroner for en liter. Og en liter forsvinder hurtigt… Her kan man dog spare rigtig mange penge – meget nemt – gennem at lave sin egen havredrik. I dag har jeg lavet et liter havredrik til under en krone: vand, havregryn og evt. et par dadler. Og så er den endda økologisk!

Og nu hvor du har en hel liter havredrik, får du måske lyst at prøve min Omega3-smoothie?

Hjemmelavet havredrik

1

liter
Forberedelse

5

minutter
Færdig på

5

minutter

Ingredienser

  • 1 liter vand

  • 2 dl havregryn (evt. økologiske)

  • 3 stenfrie dadler (evt. økologiske)

  • 1 knsp. salt

Sådan gør du

  • Fjern evt. stenene fra dadlerne og læg dadlerne i en blender. Tilsæt vand, havregryn og salt.
  • Tryk start.
  • Hæld evt. havredrikken gennem en si og opbevar den i en flaske i køleskabet.

2 Kommentarer

  1. Mai-Britt

    Hej,
    Kommer du dadler i for at søde “mælken “?

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*