Mango- og chiagrød

Hver gang jeg har lavet en ny opskrift på chiagrød, kommer jeg i tvivl om jeg skal lægge den i kategorien ‘morgenmad’ eller ‘desserter’ 🙂 Det er nemlig noget af det mest praktiske morgenmad jeg kan komme i tanke om, eftersom den pænt står og venter på dig i køleskabet når du står op om morgenen ❤ Men samtidig er den så lækker, at man ikke kan lade være med at tænke dessert.

Men nu lægger jeg den i kategorien morgenmad, så at ikke nogen får dårlig samvittighed over at spise dessert til morgenmad 😉 Hvis I så har lyst at servere morgenmad til dessert, så er I selvfølgelig også velkomne til det!

Mango- og chiagrød

Portioner

2

portioner
Forberedelse

10

minutter
Færdig på

40

minutter

Ingredienser

  • 250 g moden mango

  • ½ dl chiafrø

  • 240 ml kokosmælk

  • Evt. 1 tsk. honning

Sådan gør du

  • Skræl mangoen og blend halvdelen af den til en puré. Skær den anden halvdel i små tern.
  • Bland kokosmælk, mangopuré, chiafrø og den fint ternede mango sammen (gem lidt af den ternede mango til pynt). Stil grøden i køleskabet og lad den trække i 15 minutter.
  • Tag chiagrøden ud af køleskabet og rør rundt i den. Smag evt. af med lidt honning.
  • Stil den tilbage i køleskabet og lad den trække i mindst yderligere 15 minutter (eller natten over). Pynt med den sidste mango og evt. lidt bær.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*