Ingefærshot med gurkemeje

At starte dagen med en ingefærshot, er en god måde at starte dagen på. I starten når jeg lavede denne shot, siede jeg altid ingefæren og gurkemejen væk, før jeg hældte shotten på flasker. Men det er jo egentlig lidt synd – man kan jo lige så godt blende dem i shotten og på den måde, få maks ud af rødderne. Derudover giver den blendede gurkemeje den smukkeste farve til shotten. Men pas på dit tøj og dit køkken – de gule pletter sætter sig godt og grundigt fast! Og brug evt. handsker, hvis ikke du ønsker gule fingre 🙂

Tidligere har jeg også brugt rørsukker til opskriften, men jeg var lidt nysgerrig på, om dadler ikke kunne gøre arbejdet. Og det ku’ de! Gennem at lade 4 dadler koge med neutraliserer de den sure smag fra citronerne. Jeg har også på et tidspunkt prøvet at lave shotten helt uden noget sødt, det blev desværre ekstremt surt, og ikke specielt godt!

(Hvis du tager nogen form for medicin, bør du konsultere din læge før du skruer for meget op for ingefæren, da den er så kraftfuld, at den kan påvirke virkningen af forskellige former for medicin. Du skal også være forsigtig, hvis du er gravid eller ammer.)

Når jeg har blendet shotten, sier jeg den igen, for at fjerne evt. ‘grums’. Grumset – eller pulpen – så dog lidt for god ud til at bare smide ud, så jeg gemte den i køleskabet. Jeg har indtil videre prøvet at bruge den på to forskellige måder. Jeg blandede et par teskeer i mine falafler og det blev helt klart godkendt. Og så prøvede jeg at lave en sauce ud af det, som jeg serverede til falaflerne. Den blev også god! 🙂

ingefær dip

Ingefær- og gurkemeje dip

  • 1 dl skyr
  • 1-2 tsk. pulp fra shotten
  • saften fra ½ lime
  • revet skal fra 1 (øko) lime
  • 1 tsk. honning
  • salt & peber
  • evt. lidt sambal oelek eller chili

Ingefærshot med gurkemeje

Hvor meget?

1

liter
Forberedelse

15

minutter
Færdig på

1

time 

Ingredienser

  • 1 liter vand

  • 1 økologisk citron

  • 100 g frisk, økologisk ingefær

  • 20 g frisk, økologisk gurkemeje

  • 4 dadler

Sådan gør du

  • Skyl citronen, ingefæren og gurkemejen grundigt og skær dem i skiver. Læg dem i en gryde sammen med vandet.
  • Del dadlerne i to dele og fjern stenen. Læg dadlerne i gryden med resten af ingredienserne.
  • Giv shotten et hurtigt opkog op og lad den derefter køle lidt af, før du går videre.
  • Hæld indholdet gennem en si og ned i en blender. Saml gurkemeje og ingefær op ad sien, og læg dem i blenderen sammen med væsken – blend det sammen.
  • Hæld shotten gennem en si på en flaske og stil flasken på køl.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*